broky har haft en længere periode med svingende resultater.

FaZe placerer broky på bænken

FaZe bænker deres AWP'er forud for den kommende major.

FaZe bænker deres AWP'er gennem mere end fem år.

broky er stadig en del af FaZe, mens organisationen leder efter en erstatning.

Det skriver FaZe i et opslag på X.

broky har vundet tre MVP-medaljer hos FaZe, været med til at sikre en majorpokal og en Grand Slam.

Han har også figureret på HLTVs top 20 de seneste fire år, og i top 10 de seneste tre.

Men den 24-årige lette har haft det svært individuelt det sidste halve år, hvor det kun er blevet til to events med en grøn rating på HLTV (1,05 eller derover).

FaZe har selv oplevet svingende resultater i samme periode. En finaleplads ved majoren i Shanghai er højdepunktet, men det er også blevet til mange exits i kvartfinaler eller tidligere. Holdet mistede to af deres stjernespillere sidste år, da Twistzz valgte at tage retur til Liquid, mens ropz skiftede til Vitality ved årsskiftet.

Det har vist sig at være et rigtig godt valg for ropz, der har vundet fem trofæer i træk og sin ESL Grand Slam nummer to.

I hans sted hentede FaZe EliGE, der har spillet fint, men som ikke har formået at løfte FaZe ud af deres svingende periode.

FaZe deltager i både IEM Dallas 2025 og BLAST.tv Austin Major 2025, og skal derfor bruge en spiller snarest muligt. Hvem, der skal erstatte broky, er der ingen meldinger om endnu.

De kan godt gøre brug af spillere, der har deltaget i MRQ'en eller som er bænket hos organisationer, der skal med til majoren, så det åbner op for muligheder som device og degster, men der er også andre mulige kandidater som for eksempel s1mple, der skrev en kryptisk besked på sin Telegram-konto søndag aften, hvor der bare stod "tomorrow" og så en nikkende smiley.

Deadline for at ændre på holdkortet for majoren er faktisk i dag, den 5. maj, så hvis FaZe har tænkt sig at stille op med en anden AWP'er, så tyder alt på, at de allerede nu har en erstatning på plads.

FaZe er nu:

  • Danmark karrigan

  • rain

  • frozen

  • USA EliGE

  • NEO (Coach)
    --

  • broky (Bænket)

#1(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:17
Bantle
Puha, det var nok en svær beslutning. Tror ikke der var nogen gode valg at tage her for Faze, men noget skulle bare gøres. Der kommer måske flere ændringer efter sommerpausen.
#2(Med 11 svar)
5. maj 2025 kl. 12:21
JustaRadom0ldDude
degster eller device?
#3(Med 8 svar)
5. maj 2025 kl. 12:22
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Det lyder meget sandsynligt med de 2. Det er vel også en genvej for device til at spille major eller er den lukket?
#4(Med 7 svar)
5. maj 2025 kl. 12:26
JakobHelms
Reglerne er blevet ændret, så MRQ-deltagere må godt være med i majoren som substitutes, så ja, device er en hel åben mulighed her.
#5(Med 6 svar)
5. maj 2025 kl. 12:28
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Tænker de kører med s1mple.
Men TAK for afklaring!
#6(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:31
tinzuldateN
Det kunne give dem det x-factor de mangler, er satme et lidt konservativt lineup efterhånden :D
#10(Med 3 svar)
5. maj 2025 kl. 12:42
JustaRadom0ldDude
hvad taler imod de 3?
Device... helbred
Degster... visum
Simple... motivation

hvis det blot er til Majoren så er de vel alle 3 relevante muligheder.
#13(Med 2 svar)
5. maj 2025 kl. 12:56
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
degsters visumproblemer blev fikset allerede i Heroictiden, burde ikke være noget som taler imod fremadrettet.
#14(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:59
JakobHelms
Det kommer vel an på, hvordan det blev fikset. Visumproblemer er jo ikke noget sort-hvidt man har eller ikke har; man kan vel sagtens have styr på indrejse til EU, uden nødvendigvis at have gældende visa til USA.
#16(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 15:33
Dennis
USA og visum er helt sikkert ikke som det har været for bare et halvt år siden.
#15(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 13:00
JakobHelms
Jeg tror personligt på degster, jeg tvivler i hvert fald på at FaZe er interesseret i en langsigtet signing af device lige nu, og jeg tror ikke at device smutter fra Astralis for en hurtig omgang, når han sidder på en ret lukrativ kontrakt. Måske er Astralis dog så trykkede at de er meget interesseret i at leje ham ud.

s1mple er også et godt bud, men jeg tror simpelthen ikke at det er karrigans førstevalg.
#8(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:41
Bantle
Degster har selv teaset med at han skal være substitut for et hold til Majoren, så der er chance for at det er ham :)
#12(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:54
kagemandtoga
Ville være rart at se Device til en major igen, han gav alt hvad han havde på den Ancient og det var desværre stadig ikke nok, men rent fremtidsmæssigt så burde det være Degster, han burde havde lidt flere år at give, men man kan håbe.
#7(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:32
tinzuldateN
På tide - har aldrig været fan.
Spændt på hvad de hiver ind, der er ikke super mange muligheder hvis de skal have løftet niveauet markant.
#9(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:42
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Rent spilfilosofisk har jeg aldrig været fan af Broky, men man kan ikke tage fra ham at når han har ramt sin flowstate har han været en af mest clutchy og flashy awps i spillet.
#11(Med 0 svar)
5. maj 2025 kl. 12:43
TubbyGold
Ærgeligt for Broky. Men hvis man fik AI til at trawle gennem alle kommentarer på nettet ville den nok også pege på Broky. Dermed ikke sagt, at publikum nødvendigvis har ret :D. Nåh men bliver spændende at se. S1mple som blev nævnt før lidt umiddelbart oplagt i min optik. Device kunne også være spændende.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.