
Farvel til første hold i BLAST Rivals
Vi skal sige farvel til det første hold i BLAST Rivals 2025 Season 1.
paiN er ude på en sidsteplads i gruppespillet efter et hurtigt 2-0 nederlag til Wildcard.
Det sydamerikanske hold fulgte godt med på første map, hvor det blev helt tæt til sidst, men et 1v3 clutch med en 5-7 fra sonic i den 22. runde på A sitet tippede mappet til Wildcard.
Men ligesom onsdagens kamp mod MOUZ gik paiN helt ned med flaget på sidste map.
MOUZ gav dem æg på Dust2 efter at have spillet to tætte maps, og denne gang var det så Wildcards tur til at køre brasilianerne over.
De startede på T-siden af Anubis, hvor det blev til tolv runder i streg. biguzera havde det særligt svært med kun et enkelt kill i hele første halvleg.
paiN undgik dog den helt store ydmygelse det ville være at få æg to dage i træk, da de vandt pistolrunden på deres T-side. Det satte dem godt op til at pynte lidt på resultatet, men kampen var i realiteten allerede tabt efter den katastrofale CT-side.
Slutresultat: 13-5.