
gla1ve sender danskerduo ud
Mindst to af de i alt tre danskere hos henholdsvis ENCE og fnatic havde onsdag muligheden for, at sikre sig videre overlevelse i den europæiske MRQ-turnering.
Danskerduellen endte med en sejr til gla1ves ENCE, så det er kun den ene af de tre danskere, der stadig kan nå videre til majoren. gla1ve og ENCE slukkede således drømmen om majordeltagelse i USA for blameF og b0RUPs fnatic.
gla1ve og resten af ENCE-tropperne sad tungt på opgøret fra kampens start. På fnatics map, Mirage, udspillede gla1ve og co. deres modstander. ENCE kørte fnatic ud af banen med en 13-6-sejr, hvilket sikrede gla1ves mandskab den samlede føring.
ENCE kunne dermed lukke kampen på deres eget map, Ancient, men blameF, b0RUP og resten af fnatic-mandskabet var ikke helt færdige. fnatic svarede flot igen på ENCEs map, hvor de formåede at udligne den samlede stilling med en snæver 13-11-sejr.
Til sidst skulle det hele afgøres på Anubis. Her dominerede ENCE fra start til slut. Foran 10-2 ved pausen, efter en stærk T-side, var det blot en formsag for gla1ve og kompagni, at køre den samlede sejr hjem med en 13-4-sejr.
Senere onsdag skal ENCE i kamp igen. Her spiller gla1ve og holdkammeraterne med i den ene af de tre "2-2"-kampe, hvor vinderne går videre til torsdagens "decider"-kampe.
For blameF og b0RUPs vedkommende blev majordrømmen slukket brat. De er ude af den europæiske MRQ-turnering, og kan sammen med resten af fnatic-holdet se med hjemmefra, når det til sommer går løs ved majoren.
Stillingen i den europæiske MRQ:
3-0 (Videre)
-
OG
-
HEROIC
2-1
-
Metizport
-
BIG
-
BetBoom
-
9 Pandas
-
Astralis
-
Nemiga
2-2
-
B8
-
ENCE
1-2
-
GamerLegion
-
SAW
1-3 (Ude)
-
BC.Game
-
fnatic
0-3 (Ude)
-
500
-
PARIVISION