gla1ve er klar til BLAST Risings lukkede kvalifikation.

Disse hold er klar til BLAST Rising lukkede kvalifikation

Fire mandskaber spillede sig videre fra de europæiske åbne kvalifikationer i løbet af tirsdagen.

Danskerduoen med Snappi og sjuush sikrede sig en vigtig plads i den lukkede kvalifikation ved BLAST Rising.

Der blev spillet kvalifikationer i fire forskellige europæiske regioner, hvor der for første gang i 2025 blev duelleret i de brutale BO1-kampe i de åbne kvalifikationer.

I den nordiske region fik mange danskere vist sig frem. Kjaerbye var i aktion, og Bendters rygtede danske mandskab var også en tur på serveren.

I sidste ende var det et danskeropgør mellem NIP-duoen Snappi og sjuush mod raalz og kraghen, hvor Snappi og sjuush sendte NIP videre.

9INE har dog fået en invitation til turneringen, efter et afbud fra et af de inviterede hold. 9INE, som var det bedst rangerede hold blandt andenpladserne på VRS-listen i de fire regioner, overtog dermed pladsen.

I den vestlige europæiske region var der endnu en dansker blandt vinderne. Her var det cube, coach for BC.Game, som sikrede sig videre deltagelse i den lukkede kvalifikation sammen med NIP.

Det velkendte AWP'er Jame sikrede sig videre deltagelse sammen med sit PARIVISION-mandskab, da de vandt den åbne kvalifikation i deres region. Mens bulgarerne fra 500, med CeRq og Rainwaker, tog den sidste plads.

gla1ve inviteret

Derudover har BLAST løftet sløret for de inviterede hold til den lukkede kvalifikation, herunder ENCE med gla1ve samt to kvindehold: Imperial fe og Eco Warriors.

Den lukkede kvalifikation begynder onsdag og afsluttes på fredag.

Modsat den åbne kvalifikation spilles alle kampe her i Bo3-format. Holdene inddeles i fire grupper, hvor der er fire pladser på højkant til BLAST Premier Rising: RES Showdown 1, som er den sidste kvalifikationsturnering til BLAST Open Lissaon 2025.

Her de 16 hold, der skal kæmpe i den lukkede BLAST Rising-kvalifikation, RES Showdown:

Inviteret

  • Imperial fe

  • Eco Warriors

  • ENCE

  • BetBoom

  • Nemiga

  • Passion UA

  • B8

  • Sverige Metizport

  • ECLOT

  • Nexus

  • SAW

Åbne kvalifikationer

  • 9INE (Inviteret / Åben kvalifikation)

  • BC.Game

  • NIP

  • PARIVISION

  • 500

#1(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 01:11
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Lidt broget skare blandt de inviterede.
#2(Med 3 svar)
5. februar 2025 kl. 01:36
Kristja
Hvordan fanden har Eco warriors fået sig en direkte invite?!
#3(Med 2 svar)
5. februar 2025 kl. 02:02
Hunt
esl impcat ranking point, præcis som imp fe
#7(Med 1 svar)
5. februar 2025 kl. 09:36
Kristja
Og der er alligevel stor niveau forskel på de 2 kvindehold. Amen det begynder at blive skørt 😅
#8(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 10:30
Hunt
Well sure imp er 100x bedre, men vi snakker stadig langt under bare tier 2..
#4(Med 9 svar)
5. februar 2025 kl. 07:10
Djoerup
Få nu alle de kvindehold væk. De kan kvalificere sig i stedet for at få alle de invites
#5(Med 8 svar)
5. februar 2025 kl. 08:18
Daffestah
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Valves regler skal følges, og de har optjent points.
#6(Med 7 svar)
5. februar 2025 kl. 09:25
Djoerup
Via en women only turnering som ikke burde være ranked.
#9(Med 6 svar)
5. februar 2025 kl. 10:34
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Nu har IMP FE så trukket sig fra turneringen allerede, men gør det så sent at der ikke kan komme en replacement invite ind.

Impact turneringer skal være på VRS det er helt fint, men de har haft en for høj vægtning sidste år ift hvad de har i år, det er et "problem" som burde løse sig selv inden den her sæson er slut.
#10(Med 5 svar)
5. februar 2025 kl. 11:27
Udknud
Hvad mener du? Impact er enten ranked eller unranked og så vidt jeg ved er de stadig ranked?
Der er da ikke lavet noget om i vægtning.

Ift. "vægtning" (event weight) så er det alene prizepool i en ranked turnering som afgør og den vægtning er ikke en gang særlig betydningsfuld for VRS point.
Det som Female teams er skudt op i ranking på er primært at de har "høstet" en stribe LAN wins og pæne præmiepenge i en lukket liga. Primært via LAN wins.

Så hvis Female teams stadig kunne "farme" LAN wins og pæne præmiepenge i år på en lukket circuit så har vi stadig præcis det samme problem.

Men der er nok ikke lige så mange LAN wins at hente på Impact league i år, så på den måde kan det være at female teams bliver "nerfed" som du skriver.

Men det er vigtigt at sige at det alene er et lavere antal tilgængelige "lette" ranked LAN kampe og "lette" præmiepenge som indirekte kan sikre at female teams ikke dominerer ranking i sub top 20 området.

Hvis female scenen havde blomstret og tilbudt ranked LAN turneringer med jævne mellemrum så ville vi have samme problem.
#12(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 11:45
Udknud
Lad os tage et andet eksempel for ikke kun at snakke female teams.
ATOX ligger nr 27 på seneste VRS liste med 1185 point. Godt gået af et mongolsk team tænker man måske.

ATOX vandt 4 LAN kampe omkring nytår i et eller andet lokalt mongolsk LAN som blev registreret som ranked.
Uden de 4 LAN wins i VRS havde ATOX haft 220 point mindre på ranking og dermed ligget nede under Sashi (som de nok også reelt burde gøre).

Du kan også omvendt sige at hvis Sashi på en eller anden måde kunne score 4 ranked LAN wins (lige meget hvem det var mod og hvor), så ville de hoppe op som nr. 25 i verden.

Det er så meget de her LAN wins betyder for ranking (når man ikke har 10 allerede).

Sidste eksempel:
Hvis vi fjerner de 6 LAN wins som Imperial Fe har fra lukkede female turneringer, så ryger de ned på omkring 900 point og en placering som nr 83. Og så har de endda fået lov at beholde point fra de præmiepenge de har vundet i female only turneringer.
(Nå sorry, så nævnte jeg lige female teams alligevel)
#21(Med 3 svar)
5. februar 2025 kl. 12:40
Udknud
Nå, nu checkede jeg lige mht. Impact League season 8.
Den er ranked og sluttes af med et LAN event hvor det vindende female team vil få samlet 4 LAN wins og dermed 240 VRS point alene fra LAN win kategorien hvis vi tager dagens "kurs" for LAN wins (et helt frisk LAN win uden man har 10 i forvejen giver ca. 60 point pt).
Læg dertil 50.000 dollars som også vil give en masse point, dette afhængig af hvor mange penge man har i forvejen.

ESL Impact LAN finaler er til Maj 2025, så gør klar til at et female team igen skyder op i top 30 på det tidspunkt.
Dette vil vægte nøjagtig som sidste år og nu, der er intet lavet om her.

Til gengæld er der nok ikke andre ranked LAN kampe for female teams i år, så på den måde er det det mindre udbud af LAN kampe som gør at vi ikke vil se female teams springe lige så højt op. Som nævnt fik Imperial Fe vundet 6 LAN kampe over kort tid sidste år (og Furia Fe 7!).

Men de vil stadig skyde helt uretfærdigt højt op i forhold til mange tier 2-3 teams som ikke har adgang til ranked LAN matches i en lukket turnering.
#22(Med 2 svar)
5. februar 2025 kl. 12:48
Hunt
Men hvis imp fe taber en lan kamp til rank 200 fe hold, så taber de også point, det gjorde de ikke før.

Så selvom de vinder 5 kampe og taber 1, så er det ene nederlag hårdt for deres point.
#24(Med 1 svar)
5. februar 2025 kl. 13:01
Udknud
Ja ok, men det gør de jo nok heller ikke. Relativt er de hold jo endnu dårligere en Imperial Fe.

Det samme har i øvrigt gjort sig gældende lige siden de fik deres høje rank uden de har mistet point.. de vinder jo bare alle deres female kampe (og taber alle mod male).

Desuden kan et nederlag i øvrigt aldrig give mere end -34 point worst case. Og det har ikke noget at gøre med om det er LAN eller ej. Man kan kun miste head to head adjustment ved et nederlag.
#25(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 13:36
Hunt
Troede der var mere scale i det den anden vej også, så mange point for at slå navi men færre for sashi. Bare med nederlag også (i hvert fald større scale end nu)..

Men det er vel et hurtigt fix hos valve at give minuspoint for at melde fra til ranked kampe, så de ikke bare kan fortsætte det skidt de laver pt..
#11(Med 4 svar)
5. februar 2025 kl. 11:31
Kristja
Imperial Female trak sig så sent, at der ikke kunne findes en replacement. At de så med 99% sikkerhed har trukket sig, fordi de er bange for at miste VRS- points, da alle holdene stortset er rangeret under dem, det gør kun situationen endnu værre. Yikes.
#13(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 11:54
Udknud
Du har ret i at så længe de kun taber til hold med mange flere point end dem så går det rigtig langsomt med at de mister point. God pointe.
Ved ikke om det er motivet for afbud ligefrem, men mekanismen er rigtig.

Furia Fe tabte f.eks. 13-1 13-2 til nr 192 i verden forleden dag.
Desværre var det i en unranked turnering kan man sige i det her tilfælde, så de mistede ingen point. Ellers havde det kostet dem -34 point i den head to head adjustment som gerne skulle justere ranking til efter de faktiske resultater.
#15(Med 2 svar)
5. februar 2025 kl. 12:01
JakobHelms
Det kunne også være fordi de ellers (potentielt) skulle sidde og spille onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag, og derefter skal til Cluj-Napoca og spille LAN om fredagen. Så er der selvfølgelig mediedage og rejsedage i de 4 dage derimellem - jeg forstår i hvert fald godt, hvis man gerne vil have en lille pause.

Uanset hvad er jeg enig i, at det på ingen måde kan være OK at trække sig så sent, og at det skader scenen som helhed at hold a) står i en ærgerlig position, hvor de mere eller mindre er nødt til at acceptere alle de invites, de kan, så de kan komme med til turneringer, b) at det potentielt kan betale sig at lade være med at spille kampe, og c) at man kan ende ud i sådan nogle her ekstremt fjollede situationer, hvor et andet hold jo så går glip af chancen for at kvalificere sig, og for at få vigtige VRS-point.
#16(Med 1 svar)
5. februar 2025 kl. 12:07
WitaCasts
Dust2.dk Caster
Dust2 fantasy vinder
Men så accepterer man jo ikke inviten i første omgang, når man har den kalender, selvom at inviten kom sent til PGL. Det er så bare et endnu større spyt i hovedet på de andre hold da det er en af meget få kvals der er i det nye system som de misbruger på den her måde.

Et andet inviteret hold trak sig også sent, men gjorde stadigvæl at 9INE kunne få inviten i tide selvom de spillede OQ i går. Derfor sidder man jo med en bagtanke om at det er VRS forsvar der spilles fra Imperials side af ift at trække sig så sent som de gør.
#17(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 12:15
JakobHelms
Ja, det skriver jeg jo også, at jeg er helt enig i.
#14(Med 4 svar)
5. februar 2025 kl. 11:55
JakobHelms
Næsten synd for Snappi, der i tiden under ENCE jo tordnede ud mod BLAST netop fordi holdet blev tvunget gennem utallige kvalifikationer til events folk blev inviteret direkte til, at han nu sidder og skal igennem en Open Qualifier til en Closed Qualifier til en Closed Qualifier til en Closed Qualifier til et LAN-event. Der er lang vej :-).
#18(Med 2 svar)
5. februar 2025 kl. 12:25
bimse
Han har jo selv valgt chancen her i NIP, det er sgu ikke synd for ham. Han får stadig en løn, der med 100x sikkerhed betaler mere end mange topstillinger i Danmark - og der er da ingen top15 hold, der havde ham i kikkerten. Ja, situationen er træls - men alt det rundt om ham er sgu meget lækkert, hvis jeg selv skulle sige det.
#19(Med 1 svar)
5. februar 2025 kl. 12:35
JakobHelms
Jeg elsker at der altid skal komme en eller anden kommentar om, at "mAn mÅ iKkE sKrIvE sYnD nÅr mAn sNaKkEr cOunTeRsTrIkE, dE hAr sElV vAlGt dEt", hver gang jeg bruger ordet. Jeg skal nok skrive træls næste gang - ligesom din kommentar er det :-).
#20(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 12:38
bimse
Lol.
#23(Med 0 svar)
5. februar 2025 kl. 12:52
Udknud
Ja det må være et helvede at være i, seriøst.
Det nye NIP er en "live demo" af hvor sindssygt svært det er for et nydannet roster af ellers rimnelig pænt rangerede spillere at komme ind på scenen.
Valves ranking konstruktion er slet ikke gearet til at man danner et nyt roster.

Hård start for NIP ovenikøbet.. 6 kampe og 4 nederlag i de ranked matches de har fået.
Puha der er lang vej til bare at få en rank registreret når man ikke bare cruiser igennem de matches man så får.

Håber på snarlig succes for Snappi og Sjuush, men det ser sgu lidt tough ud lige nu.
Med det her tempo er der lang vej bare til at få samlet 10 sejre og få en retvisende ranking.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.