BILLETSALGET TIL DEN STORE FINALE ER ÅBENT
LIVE

📺 zonic efter sejr: "Som det er nu, så er målsætningen nået"

Det var en lettet Falcons-træner, vi fangede efter sejren.

Dust2.dk i Köln til IEM Cologne 2024

Falcons er klar til IEM Cologne.

Fredag sikrede det danske hold en plads til hovedturneringen med en flot og snæver sejr over BIG, som kom efter to dage, hvor spillet slet ikke fungerede som håbet for zonics tropper.

Det var derfor også en meget lettet træner, Dust2.dk fangede til et videointerview efter kampen.

En sejr er en sejr, og det betyder rigtig meget for os, for det har ikke været en nem periode efter starten af det her hold. Vi har haft svært ved at finde os selv og finde en identitet.

Jeg tror, det er meget svært nu til dags at lave et hold, uanset hvor gode spillere du har, og så forvente, du får resultater med det samme. Især når du så prøver at mikse to spillestile. Det prøvede jeg også i Vitality, dengang vi joinede. Det er rart at se, at vi kommer videre, og selvfølgelig har vi større ambitioner, men lige nu tager vi det skridt for skridt.

Målsætningen er nået

Falcons har ikke lignet det turneringsvindende hold, det var sammensat til at være, indtil videre i Köln eller bare generelt i den seneste periode.

Noget af det, der går galt, er ifølge zonic det individuelle niveau, som gør, at de fejl, Falcons laver, er nemmere at spotte end hos andre tophold, som individuelt er dét skarpere i øjeblikket.

Jeg tror, at vores fejl også bliver rigtig eksponeret af, at vi ikke rammer dagen individuelt. Jeg tror ikke som udgangspunkt, at vi laver flere fejl end de andre tophold, men de er bare rigtig nemme at se, når man ikke vejer det op med noget individuelt firepower, og det har været meget vores issue, synes jeg.

Da Dust2.dk snakkede med zonic tidligere i turneringen, fortalte han, hvordan et trofæ i Cologne er noget af det, han går og drømmer om, da det er et af de eneste trofæer, han aldrig har vundet.

Alligevel er det ikke dét, målsætningen er i øjeblikket med Falcons' niveau, fortæller træneren, som løfter sløret for, at målsætningen allerede er nået ved blot at gå videre.

Umiddelbart vil jeg sige, at som det er nu, så er målsætningen nået. Det er ikke for at være pessimistisk, men med det vi har leveret, kan man meget nemt blive skuffet.

Se hele interviewet her:

#1(Med 4 svar)
9. august 2024 kl. 23:23
Hunt
Også fair nok med et budget hold og org, så kan man heller ikke forvente mere.. eller..
#10(Med 3 svar)
10. august 2024 kl. 08:17
fremilyset
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Nu handler alt jo ikke om penge i denne verden. Du må simpelthen stoppe med din jagt på folk, bare fordi de ikke deler din mening med at penge = succes.
#12(Med 0 svar)
10. august 2024 kl. 10:37
Hunt
Så jeg må ikke forvente mere af et hold der har kostet mere at sætte sammen?

Cool nok
#13(Med 1 svar)
10. august 2024 kl. 10:53
Reddevil
Tror da ikke nødvendigvis han syntes penge = succes men vi har da alle ret til at kritisere når et projekt med så mange tanker og penge sat til værks ferjler så massivt kontinuerligt?? Det minder efter min mening meget om Cloud 9 colloseum det her.
#15(Med 0 svar)
10. august 2024 kl. 16:04
ZoNe
Ja og Liquid Store satsning med igl Cadian, penge lige i vasken…
#2(Med 9 svar)
9. august 2024 kl. 23:31
JakobHelms
Øj, det må altså være hårdt at være gået fra et hold, der vandt en major sidste år, til et, hvor målet med IEM Cologne bare er at få lov til at være med.

Selv med al respekt til Zonic og tankerne om netop at gå skridt for skridt, og at Rom ikke blev bygget på en dag osv.
#3(Med 8 svar)
9. august 2024 kl. 23:51
Hunt
Så må han jo gøre sit job bedre?

Han har vel også en del af ansvaret? Det gælder både den ros han fik med vitality sidste år, så må der også være risen nu med falcons..
#4(Med 4 svar)
10. august 2024 kl. 00:56
Kristja
Han kan vel ikke rigtig gøre for, at deres individuelle niveau er så svingende/dårligt?
Men ja han kunne da begynde at skifte ud! Var hans målsætning egentlig ikke også, at bygge et hold op fra bunden, og kæmpe sig op i fødekæden? :D
#5(Med 3 svar)
10. august 2024 kl. 01:09
Hunt
Han er deres træner? Så det er vel hans job at sikre deres niveau ikke svinger så meget som det gør.

Vel jo, men så fik de hentet hele plejehjemmet ind og så kørte det bare ned af bakke lige siden.. Endda med at smide en god bunke unge talenter ud som mhl, boros og launx.
#6(Med 2 svar)
10. august 2024 kl. 01:39
Kristja
Ja og Nej. Han kan vel ikke styre musen for dem? Jeg er enig, men sæt han nu har bedt dem øve aim w/e, og det så ikke virker, eller de ikke gør det de skal, så kan man vel ikke blame ham?

Men ja jeg er tildels enig ^^
#9(Med 1 svar)
10. august 2024 kl. 03:42
Hunt
Uden at have set super meget af deres kampe, så vil jeg sætte ansvaret på zonic/snappi. Det virker ikke, så må de stå til ansvar og der skal ske noget.

Men den indstilling vandt vitality majoren pga zywoo skød godt og havde intet med zonic at gøre? Vi kan da ikke rose zonic for spillere skyder godt, men så ikke blame ham omvendt.
#11(Med 0 svar)
10. august 2024 kl. 10:26
tinzuldateN
Satme en falliterklæring at bare være glad for at være med - enig..

Snappi må snart ryge, han har spillet elendigt og slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen. SunPayus svinger alt for meget til at være den helt store stjerne på det hold.
#7(Med 2 svar)
10. august 2024 kl. 02:36
JakobHelms
Siger jeg andet?
#8(Med 1 svar)
10. august 2024 kl. 03:36
Hunt
Du siger bare det er hårdt for ham, uden at give ham noget ansvar for det?
#14(Med 0 svar)
10. august 2024 kl. 11:05
JakobHelms
Jeg havde ellers lige håbet man kunne slippe for at du legede kommentarpoliti og dine dumsmarte "spørgsmål", nu hvor du havde haft en dejlig ferie væk. Jeg skriver bare, at det må være hårdt. Jeg skriver jo ikke, at det ikke er hans ansvar. Faktisk snakker jeg slet ikke om ansvar. Lad nu være med at komme med semi-relaterede replies herinde, bare fordi du gerne vil skændes.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.