Fra venstre: mantuu, misutaaa, refrezh, raalz og s0und. Foto: 9INE

Officielt: raalz og refresh slutter sig til 9INE

raalz og refrezh er på plads i den svenske organisation.

Både raalz og refrezh har stået uden hold de sidste par måneder, da henholdsvis Sprout som organisation og Preasys førstehold lukkede.

Nu er de to danskere tilbage igen på et internationalt mandskab, da begge spillere skal gøre figur på 9INE sammen med misutaa, s0und og mantuu i startfemmeren med polske miNirox som coach

Det har 9INE afsløret i en pressemeddelelse.

Hverken refrezh eller raalz er fremmede til at spille eller kommunikere på engelsktalende mandskaber, da refrezh tidligere har gjort det under Evil Geniuses-banneret, ligesom raalz også har gjort det på Sprout.

"9INE var min førsteprioritet"

Efter Sprout lukkede, havde raalz godt med tid til at tænke over, hvad det næste træk skulle være i karrieren for ham.

Da 9INEs tilbud kom på bordet, var det ikke som sådan noget svært valg, da 9INE gennem hele forløbet var den danske ingame leaders førsteprioritet.

Der har da været lidt tid til at tænke over, hvad der egentlig skulle være det næste kapitel, hvor jeg stadig var helt hundrede på, at det skulle være i form af at være spiller på et hold. Jeg begyndte også lidt at streame noget FPL, da dagene uden pracc godt kan gå hen at blive rigtig lange, og jeg tænkte, hvis jeg nu ikke fik noget tilbud, jeg følte, var det værd, om det så var en vej, man skulle overveje, fortæller raalz, da Dust2.dk fangede ham i forbindelse med skiftet og uddyber:

Grunden til at valget endte på 9INE var, at de bare har været super professionelle igennem hele forløbet, og så er der bare et supergodt bagland, hvilket jeg vægter utroligt højt. Udover det så er det sgu bare nogle gode gutter, der er kommet på lineuppet, både in-game men også bare personlighedsmæssigt.

Var det på noget tidspunkt på tale at gøre comeback på et dansk hold, eller lå det mere til højrebenet at finde noget internationalt?

Det har helt sikkert været på tale, at jeg kunne gøre comeback på et dansk hold, hvor jeg også har været i kontakt med nogle forskellige organisationer. I starten var der ikke så mange internationale tilbud, men pludselig begyndte de stille og roligt at trille ind i indbakken, hvilket bare var super fedt, udtaler raalz til Dust2.dk og tilføjer:

Internationalt lå nok lidt mere til højrebenet her og nu. Ud af de tilbud var det også helt klart 9INE, der var min førsteprioritet, så det er bare super fedt, at det så også er blevet en realitet.

Sigter efter majoren i Kina

Ambitionerne er klare og tydelige i 9INE; man sigter efter at blive et etableret top 20-hold i verdenen, og så vil man selvfølgelig også med til majoren i Shanghai, Kina.

Vi starter stille og roligt ud, da ingen af os kender hinanden i forvejen, udover mig og refrezh - dog ikke rigtig på hold-plan - så naturligvis tager det lidt tid at finde ud af, hvordan vi vil approach det hele. Dog er ambitionerne allerede sat; vi sigter som hold efter at blive et etableret top 20-hold i verden og selvfølgelig også nå majoren - det ville være skørt ikke at have det som ambition. Jeg føler, vi har fundet frem til et godt mix af det hele, og jeg glæder mig til at komme rigtigt i gang med drengene, slutter raalz.

9INE består af:

  • Danmark raalz

  • Danmark refrezh

  • s0und

  • misutaaa

  • mantuu

  • miNirox (Coach)

raalz kommer til at være 9INEs ingame leader, mens mantuu påtager sig rollen som AWP'er, akkurat som han var senest i BIG.

#1(Med 2 svar)
22. maj 2024 kl. 19:07
Ember
Havde håbet på bedre for mantuu, men nu må vi se, hvordan de klarer den. Held og lykke til 9INE
#2(Med 1 svar)
22. maj 2024 kl. 19:29
Kristja
Undre mig også over, at fnatic ikke har forsøgt at hente ham, og sætte Afro på bænken.
#4(Med 0 svar)
23. maj 2024 kl. 01:38
DOMINA7HOR
Tror slet ikke det har været et emne. Han var til gengæld på blokken hos både NIP og OG, sammen med phzy. Hvis r1nkle glippede, var han ifølge rygterne deres prioritet foran phzy.

Et comeback til OG, som erstatning for regali, var også på blokken, men lige så snart 9INE meldte sig på banen var der eftersigende ikke så meget at komme efter.
#3(Med 0 svar)
22. maj 2024 kl. 20:21
Winspai
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Troede lige Basso havde fundet hold ;)
#5(Med 3 svar)
23. maj 2024 kl. 02:04
DOMINA7HOR
Så blev det endelig officielt! Det har også været på vej i et lille stykke tid nu.

De var fra starten meldt interesseret i bl.a. JACKZ, Bymas, misutaaa, Chr1zN, Plopski, mantuu, regali og raalz. Her var interessen angiveligt mest reel og konkret med Plopski, mantuu, misutaaa og raalz. s0und blev koblet på henad vejen. Frem til slutningen af april, så Plopski også ud til, at blive en del af holdet, indtil Metizport kom på banen og overbeviste ham om deres projekt i stedet. Herefter kom refrezh ind i billedet, og så var holdet ligesom sat. Nøjagtig det hold, de nu har præsenteret.

- raalz havde angiveligt også et bud fra ECSTATIC, men valgte altså at gå med 9INE i stedet.
- misutaaa havde interesse fra bl.a. 3DMAX og OG, mens der også gik rygter om, at han ville blive en del af et hold med ham, JACKZ og Bymas som kernen.
- mantuu var eftersigende også på blokken hos både NIP og OG. Rygterne gik sågar på, at han var NIP's prioritet, foran phzy, hvis r1nkle glippede.

9INE har i øvrigt stadig KEi bænket og på transferlisten. Det virker for mig stadig lidt underligt, at de ikke fortsat kunne bruge en stærk rifler som ham. Nu tænker jeg, at han ville pynte på ENCE-mandskabet, i stedet for dycha, med mindre de vælger at skifte mere end blot en mand.
#6(Med 2 svar)
23. maj 2024 kl. 06:17
Djoerup
Var du klar over Brollan stadig er på lån? Har lige hørt det på hltv confirmed. Virker fuldstændig sindsygt
#9(Med 1 svar)
23. maj 2024 kl. 15:38
DOMINA7HOR
Ja. Han kom ind i januar: hltv.org/news/37922/mouz-sign-brollan-on-loan.

Og det er, hvis jeg ikke tager fejl, på en aftale der løber 6 eller 12 måneder. Den helt nøjagtige længde kender jeg dog ikke.

hltv.org/news/38561/brollan-on-his-future-this-maj..
#10(Med 0 svar)
23. maj 2024 kl. 16:27
Djoerup
Var helt 100 på han var blevet løsladt fra nip fængslet.
Så må han være historiens bedste stand in når de har klaret det så godt med ham
#7(Med 1 svar)
23. maj 2024 kl. 11:31
Heertz
Satme fedt for drengene! Ønsker holdet og især Reffe og Raalz kæmpe meget god vind i sejlene!
#8(Med 0 svar)
23. maj 2024 kl. 12:55
aGk
Dust2TV sub
"Reffe og Raalz" klinger altså godt.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.