Det bliver ikke i denne omgang, at ECSTATIC skal til Budapest.

ECSTATIC misser tur til Budapest

Jame og resten af PARIVISION har taget spottet fra danskerne.

Når StarLadder StarSeries Fall løber af stablen fra den 18. til 21. september i Budapest, Ungarn, bliver det uden ECSTATIC på deltagerlisten.

Det danske mandskab er nemlig ikke blandt de fire hold, der søndag aften spillede sig videre fra den lukkede kvalifikation, efter de tabte til James hold med 1-2.

PARIVISION-lejren kom også bedst fra land med en 8-4-føring på CT-siden af Train, men så fik ECSTATIC gang i maskineriet og formåede at udligne og bringe opgøret i overtid.

Her skulle der spilles intet mindre end 23 runder, svarende til firedobbelt overtid, hvor TMBs tropper i sidste ende vandt med cifrene 25-22.

Dernæst skulle opgøret over på Dust2, hvor holdene igen var meget lige. Sådan fortsatte det indtil de døende runder, hvor russerne snuppede mappet med 13-10.

Det hele skulle derfor afgøres på Inferno, hvor ECSTATIC kom skrækkeligt fra start, da der skulle gå ni runder, før de endelig kom på tavlen på CT-siden.

Derfor var det også bare et spørgsmål om tid, før PARIVISION-mandskabet lukkede og slukkede, efter de to mandskaber havde byttet sider.

PARIVISION
2 - 1
ECSTATIC
Alle maps
PARIVISION K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Andrey 'BELCHONOKK' Yasinskiy 71 - 61 +10 86.8 72.8% 1.24
Vladislav 'xiELO' Lysov 75 - 60 +15 88.2 71.7% 1.21
Emil 'nota' Moskvitin 53 - 56 -3 62.8 76.1% 0.94
Dzhami 'Jame' Ali 60 - 52 +8 62.9 69.6% 0.88
Andrey 'AW' Anisimov 53 - 63 -10 62.4 64.1% 0.85
ECSTATIC K - D +/- ADR KAST Rating 3.0
Danmark William 'sirah' Kjærsgaard 71 - 60 +11 76.9 70.7% 1.23
Danmark Anton 'Anlelele' Huynh 60 - 65 -5 74.2 71.7% 1.14
Danmark Kristoffer 'Kristou' Aamand 57 - 56 +1 63.9 71.7% 1.08
Danmark Martin 'nut nut' Holm Vestergaard 55 - 62 -7 66.3 67.4% 1.03
Danmark Thomas 'TMB' Bundsbæk 43 - 69 -26 68.4 66.3% 0.76

Udover PARIVISION har OG- og 9INE-danskerne desuden kvalificeret sig, mens blameF og fnatic tabte om en plads til spanske Iberian Soul.

Deltagerlisten ved StarLadder StarSeries Fall:

  • PARIVISION

  • NIP

  • OG

  • 9INE

  • Iberian Soul

  • Verden VRS Global

  • Verden VRS Global

  • Verden VRS Global

#1(Med 1 svar)
17. august 2025 kl. 22:31
Hunt
Og major
#2(Med 0 svar)
18. august 2025 kl. 02:54
Udknud
Det største problem er at det er overvejende sandsynligt at nogle andre fra EU snupper de 130k i andenpræmie (hvis NaVi snupper førstepladsen som ventet) oveni de 3-4 lan wins.

Selvom man samler en masse LAN wins i andre lokale LANs, så vil alle de hold som ender med mange LAN wins (heriblandt måske ECSTATIC) nok komme til kort overfor et hold som har vundet 130k i præmiepenge i Starseries.

De EU hold som ikke kom med i Starseries skal håbe på at NaVi vinder foran Complexity hvis de altså får den sidste plads. Ellers er der vist kun EU hold med, så nogen vil jo vinde en masse penge og hoppe meget højt i ranking.

Det var sgu noget ged de ikke kom med her, æv 😢
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.