IceBerg og kompagni kvalificerede sig gennem den åbne kvalifikation.

Sashi spiller med om millioner til Esports World Cup

Knap 7 millioner kroner er på højkant til den saudi-arabiske turnering.

Til juli skal Sashi og 14 andre hold et smut til den saudi-arabiske hovedstad, Riyadh, for at spille med i den første udgave af Esports World Cup.

Og det er altså ikke små beløber, som de femten hold spiller med om, da præmiepuljen lyder på intet mindre end 7 millioner kroner.

Onsdag aften har Esports World Cup nemlig annonceret præmiepuljen- og fordelingen på X.

Heraf går intet mindre 2,7 mio. kroner til førstepladsen, mens andenpladsen får en imponerende trøstepræmie på hele 1,2 mio. kroner.

Til sammenligning havde majoren i København 8,6 mio. kroner i præmiepuljen, mens 2024-udgaverne af IEM Katowice og Cologne har præcis samme antal penge på højkant som Esports World Cup.

Præmiefordelingen til Esports World Cup:

  • 1. plads - 2.700.000 kroner

  • 2. plads - 1.200.000 kroner

  • 3.-4. plads - 590.000 kroner

  • 3.-4. plads - 590.000 kroner

  • 5.-8. plads - 277.000 kroner

  • 5.-8. plads - 277.000 kroner

  • 5.-8. plads - 277.000 kroner

  • 5.-8. plads - 277.000 kroner

  • 9. plads - 173.000 kroner

  • 10.-11. plads - 100.000 kroner

  • 10.-11. plads - 100.000 kroner

  • 12.-15. plads - 70.000 kroner

  • 12.-15. plads - 70.000 kroner

  • 12.-15. plads - 70.000 kroner

#1(Med 2 svar)
8. maj 2024 kl. 22:32
JakobHelms
Formatet er jo i øvrigt sådan lidt spøjst, i og med at de er 14 hold, der spiller en BO3 for 7 pladser i "hovedturneringen", mens de 7 tabere skal spille en separat bracket med et lokalt hold (så de er 8), og vinderen af den bracket udgør så det 8. hold i hovedbracket.

Det betyder jo så også at man får 70.000 for at tabe to gange, mens man får 277.000 for en sejr efterfulgt af en tabt kamp, mens en tabt kamp efterfulgt af to sejre og så et tab giver 173.000. Superskørt format - jamen så find dog 2 MENA-hold i stedet og spil double-elimination med 16 hold i stedet. Fjollet at man får at komme til Playoffs enten skal vinde én kamp, eller tabe første kamp og så vinde 3 i streg.

Åbningskampene kommer bare til at betyde vildt meget, både pengemæssigt og ifht. ranglisten - så håber Sashi har heldet med sig når det kommer til lodtrækningen :-)!
#2(Med 1 svar)
9. maj 2024 kl. 10:16
birdycantswim
Dust2TV sub
Sashi vs FaZe, tror du ikke?
#3(Med 0 svar)
9. maj 2024 kl. 14:34
JakobHelms
Ingen anelse om hvordan de seeded, men jo, det bliver nok et grusomt tophold :-)
#4(Med 0 svar)
10. maj 2024 kl. 02:42
DOMINA7HOR
Det er sgu gode penge, som er på spil her! Jeg er dog ikke ubetinget tilhænger af formatet, som Jakob så fint har beskrevet i #1. Jeg forstår heller ikke, hvorfor man ikke bare har sagt 16 hold, og færdig arbejde. Med et gruppespil, eller double elimination bracket, BO3.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.