
Insider: Virtus.pro smed tocifret millionbeløb for electroNic
Mandag landede en regulær transferbombe, da Virtus.pro kunne præsentere electroNic som ny mand for de hvide bjørne.
Og det var langt fra en billig affære. I hvert fald hvis man skal tro den ellers velinformerede insider OverDrive, der på X kan berette, at Virtus.pro smed over 1,5 millioner dollars, svarende til over 10 millioner kroner.
electroNic kommer til fra Cloud9, og allerede i næste uge debuterer han for James tropper, når Virtus.pro tager hul på ESL Pro League, hvor de er havnet i gruppe A med blandt andre Astralis, FaZe og Eternal Fire.
OverDrive har tidligere kunnet berette om blandt andet sh1ros pris, da Spirit købte ham i slutningen af 2023. Her måtte Spirit angiveligt hoste op med en million dollars, svarende til knap syv millioner kroner.
Med tilgangen af electroNic har Virtus.pro nu dette holdkort:
-
Jame
-
FL1T
-
fame
-
electroNic
-
n0rb3r7
-
dastan (Coach)
-- -
mir (Bænket)