Russisk top 30-hold vinder stor præmiepulje
Turneringen skulle oprindeligt spilles på LAN i Indien.
Det blev dog i sidste ende aflyst og afholdt online i stedet.
Måske var det til fordel for de unge russiske spillere fra Aurora, der løb med sejren og de 700.000 kroner.
Turneringsarrangørerne begrundede, at turneringen ikke kunne afholdes på LAN, da der skulle afholdes parlamentsvalg i Indien i april.
Med det indiske parlamentsvalg, der skal begynde i april, har det vist sig ekstremt udfordrende at få de nødvendige godkendelser til at afholde en storstilet begivenhed på stedet, skrev turneringsarrangørerne på det sociale medie X.
I finalen ved Skyesports Masters 2024 mødtes Aurora og OG i finalen i en bedst af fem kamp.
Inden denne finalekamp, krydsede de klinger tidligere i turneringen, hvor Aurora på overbevisende manér vandt kampen.
I finalen startede Aurora ganske nok med endnu en sikker sejr, da de på Anubis vinder 13-6, hvorefter OG bravt kæmpede sig tilbage til 1-1 i en tæt kamp på Mirage.
Kampens tredje map skulle spilles på Ancient, hvor det endnu engang blev tæt, men Aurora vandt 13-10, inden de kunne tage sejren på Overpass, hvor de igen viste deres klasse med en 13-3-sejr og 3-1 i maps.
Dermed vandt Aurora deres første større turnering i CS2. Det har vist sig at være en god handel for Aurora, da de hentede r3salt, som har vist sig godt frem i Aurora.
Plads- og præmiefordeling til Skyesports Masters 2024:
-
1. plads - Aurora - 700.000 kroner
-
2. plads - OG - 490.000 kroner
-
3. plads - BetBoom - 370.000 kroner
-
4. plads - BIG - 245.000 kroner
-
5.-6. plads - FORZE - 185.000 kroner
-
5.-6. plads - NIP - 185.000 kroner
-
7.-8. plads - Gods Reign - 105.000 kroner
-
7.-8. plads - ENCE - 105.000 kroner