
Heroic forsætter vejen mod London
Lørdag eftermiddag skal Heroic atter engang i aktion i Showdown-turneringen, når regali og resten af OG venter i semifinalen.
Det danske mandskab sikrede sig en plads i semifinalen, efter de slog NIP, der stillede op med deres akademihold, for et par dage siden i kvartfinalen af turneringen.
OG-mandskabet besejrede derimod lidt overraskende Complexity med 2-1, hvor især regali og HeavyGod spillede en stor rolle i holdets sejr.
Det vindende hold i dagens semifinale er videre til den afgørende kamp, hvori portugisiske SAW, der er en af holdene til majoren, venter. Her sikrer det vindende hold sig en plads videre til BLAST Premier Spring Finals.
Finale-turneringen bliver afviklet i London fra den 12. til 16. juni. Seks af de otte hold er allerede bekræftet, heriblandt i form af Astralis, Vitality og G2.
































