Patti og ECSTATIC-drengene kender nu de andre hold i Opening Stage.

Her er alle holdene til majoren i København

De 24 hold er fundet og seedet.

Næsten tre ugers vanvittig intens Counter-Strike er nu overstået.

De fire RMR-turneringer er nu overstået, og vi kender derfor de 24 hold, som skal til majoren i København senere i marts.

Den helt store historie er selvfølgelig Astralis' og cadiaNs missede major, og det har haft stor betydning for antallet af danske spillere og trænere i København. For mens RMR-turneringerne var pakket med danskere, er der kun 13 spillere og trænere, som skal med til majoren.

De 13 mand er fordelt på syv hold med ECSTATIC som den bærende kraft med fem danske spillere.

Allerede seedet

I forbindelse med at kampene blev spillet færdig mandag nat er der kommet en ny opdatering til Valves Regional Standings, som bliver brugt til at seede holdene og derfor beslutte de otte, som er direkte videre til Elimination Stage.

Her har både karrigan, HooXi og sycrone, der er coach for MOUZ, fået gode seeds, hvorfor de er videre til andet stadie, mens ECSTATIC, Heroic gla1ve og mithR, som er coach for Apeks, starter i Opening Stage.

Faktaboks

Sådan er holdene fordelt:

Elimination Stage

FaZe
MOUZ
G2
Vitality

NAVI
Spirit
Virtus.pro
USA Complexity

Opening Stage:

Danmark ECSTATIC
Danmark Heroic
Apeks
KOI
Cloud9
AMKAL
9 Pandas
ENCE

Brasilien FURIA
Brasilien Imperial
Brasilien paiN
Brasilien Legacy
Lynn Vision
TheMongolz
SAW
Eternal Fire

Majoren i København begynder med Opening Stage allerede den 17. marts.

Den 21. marts starter Elimination Stage med de otte hold, som allerede er klar såvel som de otte bedste fra Opening Stage.

#1(Med 0 svar)
5. marts 2024 kl. 12:25
DOMINA7HOR
Der er lidt CCT/Elisa over Opening Stage, som neL skrev på Twitter 😅

Men alligevel friskt nok med så mange ubekendte. Det bliver ikke nogen nem 0-3 i pick'ems, i hvert fald 😅

Så er det stadig lidt flad, at man kunne gå 3-0 i RMR'en, og alligevel havne i Opening Stage, men det er hvad det er.

Ser i øvrigt ud til, at ECSTATIC åbner mod Cloud9, men HEROIC starter ud mod Lynn Vision. Det er dog ikke bekræftet af PGL endnu.
#2(Med 1 svar)
5. marts 2024 kl. 13:35
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
At complexity bliver seedet i øverste lag er en fejl, synes jeg.

De har helt sikkert fortjent deres plads til majoren, men at de bliver seedet over Furia, der var længder bedre og eksempelvis c9 er bare skørt.
#4(Med 0 svar)
5. marts 2024 kl. 16:16
JakobHelms
Cloud9 har ikke noget at gøre med det, dog. Complexity er seed nummer 5 fordi FURIA blev nummer 5 til sidste major, og det er så det spot, der bliver lagt i puljen til den amerikanske RMR, uanset hvad der sker i den europæiske.

Jeg er enig med dig i, at det spot dog burde have gået til FURIA, men sådan er det nye system desværre. Det er også bare træls, fordi det jo snowballer - fx får Complexity pladsen her, fordi de får point til Katowice, som de får en plads til fordi de har en høj ESL-rang, som de får fordi de får point point til Sydney, hvor de får en nærmest gratis invite gennem en NA kval.

Det viser virkelig bagsiden af medaljen af det nye system, som man jo indførte bl.a. fordi FaZe havde en rigtig dårlig RMR, da holdet ellers var højtt ranket, og så vandt majoren, hvormed man jo så mente at den enkeltstående RMR-turnering ikke var en god indikator for holdenes niveau.
#3(Med 0 svar)
5. marts 2024 kl. 14:58
Romkuglen
Lidt syret. Godt nok mange hold man tænker som "mangler" men så må de jo spille noget bedre :)
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.