
Patti sætter ord på RMR-præstationen
Da ECSTATIC kvalificerede sig til majoren, var det på baggrund af stærke T-sider, først og fremmet.
De vandt 56,5% af deres runder på offensiven, hvilket var den 4. højeste procentdel af alle holdene i den europæiske RMR B og over hold som f.eks. Vitality, MOUZ, Heroic og Spirit.
Til sammenligning vandt ECSTATIC 45,1% af deres runder som CT, hvilket var under gennemsnittet i RMR B.
De flotte T-sider var ikke mindst takket være holdets kaptajn, Patti, der udover at kalde godt også gik forrest på serveren.
Han var faktisk den højest ratede af samtlige 80 spillere i RMR B, når det kom til åbningsduellerne på T-siden - over spillere som ZywOo og donk.
Vi tog fat i den danske IGL for at høre hemmeligheden bag ECSTATICs T-sider, og om han havde livs i Rumænien.
Jeg synes vores største styrke på holdet, er at alle på holdet ikke er bange for at lave plays, når det er nødvendigt. Alle er villige til at gribe chancen, når den byder sig. Det, synes jeg, er virkelig vigtigt. Og det har vundet mange runder, som man måske ikke altid burde have vundet.
Og det lyder til, at det med at være den, der laver plays, også er en spilfilosofi for Patti. Det er i hvert fald noget, han har arbejdet på.
Som IGL har jeg altid fokus på T-siderne.
Jeg føler, det er der, mit største ansvar indenfor spillet burde ligge.Før de åbne RMR qualifiers havde jeg rigtig meget fokus på at gøre vores spil mindre reaktivt og mere proaktivt, så vi ligesom spiller vores eget spil, og det er os og ikke modstanderen, der styrer det.
Jeg har haft fokus på tempo og gribe de timings, der opstår, og derfor har jeg også ofte løbet forrest for at sætte tempoet og skabe plads for mine holdkammerater, og jeg ved de stoler på mig og er gode til at trade, så det er helt perfekt.
Jeg har altid haft en rimelig aggresiv spillestil, så det handler jo nok bare om, at det er noget, jeg er meget komfortabel i. Jeg spiller meget på min feeling og stoler på egen evne og er ikke bange for at tag en chance.
Det med, at holdet havde fokus på sig selv fremfor sine modstandere, afspejler sig også i forberedelserne op til RMR'en, hvor der ikke var lige så meget tid til at lave anti-strat på mulige modstandere. Men så var det godt, at de kunne hive fat i en gammel ven og kending.
Vi lavede en lille smule forberedelse, inden vi tog afsted. Men langt det meste forberedelse blev klaret i pracc-rummet med rigtig god hjælp fra casle. Uden ham havde det været meget svært.
Da vi spurgte om Patti havde livs til RMR'en, så forvissede han os om, at det niveau kunne vi sagtens forvente af ham igen.
Det var i hvert fald ikke en livs-turnering, jeg har spillet rigtig meget op til RMR'en. Så det niveau kan man godt forvente af mig igen.



























