ruggah skal forsøge at få Astralis på rette spor en måned tidligere end planlagt.

Efter major-fiasko: ruggah træder til før tid

Astralis får deres nye træner ind en måned tidligere end planlagt.

ruggah starter i Astralis tidligere end planlagt.

Allerede fra fredag den 1. marts begynder den danske træner i sit nye job hos Astralis, som han skal forsøge at hjælpe på rette kurs igen, efter den helt store fiasko i RMR-turneringen.

Det skriver Astralis i en pressemeddelelse onsdag.

Oprindeligt var det meningen, at ruggah først skulle træde til den 1. april, når majoren var overstået, men da hverken Astralis eller OG kvalificerede sig, har Astralis altså fået muligheden for at tilknytte ham en måned tidligere.

Jeg er glad for, vi allerede nu kan tilknytte ruggah til organisationen. Vi har efter et stort arbejde at gøre fremadrettet i forhold til ledelsen og udviklingen af holdet, og det bliver Casper selvfølgelig en vigtig del af. Han kommer med mange af de ting, vi har brug for og en erfaring fra øverste niveau, der allerede fra start vil gøre en forskel, fortæller Astralis' sportsdirektør Kasper Straube.

Sportsdirektøren lægger heller ikke fingrene imellem, at han selv var blandt dem, der fejlede i vurderingen af, at Astralis kunne gå til majoren uden deres nye træner på plads.

Op til majoren følte vi alle, vi var i en rigtig god udvikling med masser af kvalitet i vores praccs. Det var min vurdering, vi var i god form til at kvalificere os til majoren med det eksisterende setup, og det ansvar er mit. Det er også mit ansvar, sammen med ledelsen, performance- og trænerteamet, at vi rejser os hurtigst muligt, og her er ansættelsen af en stærk profil som ruggah en vigtig brik.

Med ruggah på plads allerede fra fredag den 1. marts betyder det også, at der kunne sættes spørgsmålstegn til R0nics plads på holdet, og hvordan han passer ind i det nye setup.

I pressemeddelelsen skriver Astralis, at den unge coach, som har været midlertidig træner for førsteholdet, løses fra sine opgaver og dermed er færdig i Astralis.

Kasper Straube slår dog fast, at det ikke var R0nics ansvar, at Astralis missede majoren, mens han stod bag dem til RMR-turneringen.

Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke Mathias ”R0nic” Sørensen for sin tid i Astralis. Det har hele tiden været tanken, at rollen var midlertidig, og da han ikke er en del af teamet under "ruggah", vil jeg gerne understrege, at han er en super loyal fyr, der har gjort alt han kunne for Astralis. Det er på ingen måde hans ansvar, at vi er, hvor vi er, og jeg ønsker ham al muligt held og lykke fremover.

Astralis er nu:

  • Danmark device

  • Danmark blameF

  • Danmark jabbi

  • Danmark stavn

  • Danmark Staehr

  • Danmark ruggah (Coach)

Astralis' næste event er skemalagt i april, når IEM Chengdu løber af stablen i Kina.

Skulle holdet ikke få andre turneringer på skemaet inden, betyder det også, at ruggah har lidt mere end en måned til at få holdet på rette spor efter den store major-fiasko.

#1(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 14:20
zyh
Jeg tænker heller ikke at man har råd til at tøve. Der skal bare sættes i gang.
#2(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 14:22
OoO
Lyder på pressemeddelelsen som om R0nic er helt ude.
#3(Med 4 svar)
28. februar 2024 kl. 14:24
JakobHelms
Så har de en måned + det løse til at forberede sig til Chengdu. Håber sgu de får styr på skibet.

Det mest spændende her er vel, at det lyder til, at de så fortsætter med alle 5 spillere, og at ingen hoveder ryger over endnu en misset major.
#4(Med 3 svar)
28. februar 2024 kl. 14:37
FROYYY
Støttet Dust2.dk med 2 julekugler i 2019
Det giver god mening, ikke at lave nogle spillerrokader endnu, når man alligevel ikke er kvallet til majoren. Samt at det helt sikkert er dyrt at bænke enhver af de 5 aktive spillere.

Jeg kan godt se fidusen i, at give Ruggah lidt tid til at arbejde med holdet og se den konstellation an, inden man skifter ud på spillerfronten.

Håber der kan blive rettet op, men en rutineret træner :-)
#9(Med 2 svar)
28. februar 2024 kl. 15:11
JakobHelms
Ja, det gør det da, selvom det også ville give mening at kigge på IGL-rollen, når det ikke har virket at give den til BlameF. Ikke at jeg synes det var særligt spændende heller.
#10(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 15:20
bimse
Det betyder jo, at de have ny dansk igl på et marked, hvor der ikke er særlig mange. Hertil betyder det også, at blameF skal betales løn, indtil hans kontrakt slutter i slutningen af 2025 - og jeg kunne ikke forestille mig, at han er en billig mand (og jeg forestiller mig heller ikke, at mange hold vil købe ham ud af hans kontrakt pga. hans ry). Derfor tænker jeg, at det giver meget god mening, at man håber på, at Ruggah kan rette op på fejlene i spillet og fjerne noget pres fra spillerne.
#13(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 16:26
bimse
og du fik sgu ret alligevel, stærkt kommenteret.
#5(Med 3 svar)
28. februar 2024 kl. 14:41
thenoodle
Så ærgeligt at se så god en coach spilde sin tid på et dødt hold.
#7(Med 2 svar)
28. februar 2024 kl. 14:51
bimse
En så god coach? Kan du fortælle mig, hvad han har udrettet? :D
#8(Med 1 svar)
28. februar 2024 kl. 15:10
ziGa
Jeg er også nysgerrig🤣 Hvad er det Ruggah har udrettet, som skal kunne hjælpe this sinking ship af et CS hold ..
#15(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 17:48
Igno
For det første så har han rent faktisk kvallet sig til Majoren med flere tvivlsomme OG hold.
#6(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 14:50
nylsnej
Too little too late..
#11(Med 1 svar)
28. februar 2024 kl. 15:53
drJohansen
Er der nogen der ved om de skal spille Dallas open kval?
#12(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 15:57
JakobHelms
Hvis de vil med til eventet, så skal de - og det formoder jeg da, at de gerne vil. De har jo ikke noget oveni, som ellers tidligere har været grunden til at de har sprunget åbne kvals over.
#14(Med 1 svar)
28. februar 2024 kl. 16:47
DOMINA7HOR
Ikke overraskende, når nu OG heller ikke klarede sig til majoren. Det lå lidt i kortene.

Jeg er dog overrasket over, at R0nic ikke får en plads i staben. Knægten er 23 år. Invester dog i hans fremtid og potentiale, i stedet for at smide ham helt ud i kulden.
#16(Med 0 svar)
28. februar 2024 kl. 21:39
aGk
Undrer mig virkelig også mht. R0nic...
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.