
Atlantic satser på revanche efter udskiftning
Seks point på syv kampe er alt, det er blevet til for Atlantic.
Det placerer også det danske hold på 7. plads i POWER Ligaen, hvilket ville sende holdet i relegation, hvor der skal kæmpes om overlevelse.
Over for Dust2.dk fortæller Inspire fra holdet, at selvom holdet selvfølgelig ikke er tilfredse med seks point og sidder med en lidt ærgerlig følelse efter første halvsæson, så var målet 'bare' overlevelse.
Vi har fået en lidt træls sæsonstart. Jeg tror, vi alle sidder med lidt en ærgerlig følelse over, at vi kun har seks point, når vi egentlig har spillet nogle fine kampe og godt kunne have skrabet lidt flere point sammen. Vi gik dog ind til sæsonen med et mål, der hed overlevelse.
Det mål blev dog sværere i transfervinduet, hvor holdet mistede en af deres bedst ratede spillere i form af Pellyy til en af konkurrenterne højere oppe i tabellen.
CEPTER BITSKINS kom nemlig og bankede på døren, og det er ærgerligt, fortællet Inspire.
Det var selvfølgelig et tab at miste Pellyy til CEPTER. Det ødelægger lidt det, vi havde kørende, og den måde vi havde sat det op på, og så er han også bare er en dygtig spiller.
Atlantic har hentet nedefra og valgt at kigge mod 2. division for at finde erstatningen.
Her er valget faldet på et talent fra MASONIC Academy, da 18-årige Logic er blevet hentet ind. I den seneste sæson gjorde Logic sig da også til i POWER Ligaen med MASONICs førstehold, og selvom det ikke var nogen stor succes - hverken for MASONIC eller Logic individuelt - så er Inspire og Atlantic ikke bange for, at springet er for stort for talentet.
Jeg tror ikke, det bliver det store problem. Jeg synes, han har spillet godt, og han har godt aim, han snakker godt, og han passer rigtig godt ind socialt på holdet. Det har samtidig givet os lidt noget andet at få en fuldblods anker-spiller ind på holdet, da vi kan rokere lidt mere rundt på rollerne, end vi kunne før, og Kasper (zEden) kan spille rotationsrollerne på CT-siden.
Tirsdag aften får Logic mulighed for at vise sig frem for Atlantic for første gang i POWER Ligaen siden skiftet.
Her er modstanderen XI, der havde en fantastisk første halvdel af sæsonen, som placerer dem som nummer tre i divisionen. Det skræmmer dog ikke Inspire, som på trods af nederlaget i de to holds første møde i sæsonen regner med en sejr.
Jeg synes, vi var i en masse gode situationer i første kamp, vi spillede imod dem, hvor vi ikke vendte dem til runder til vores fordel. Dem skal vi bare udnytte denne gang, som vi har snakket om, og så vinder vi i aften.
Sådan sender Dust2tv tirsdag aften:
-
18:00 -
AUC Tigers vs.
Ducator eSports
-
19:00 -
Preasy Rising vs.
CEPTER BITSKINS
-
20:00 -
Preasy Rising vs.
XI Esport SponsorWorld
-
21:00 -
Flares Redemption vs.
Speedperformers
Stillingen i POWER Ligaen: