
NAVI nærmer sig København med pligtsejr
NAVI nærmer sig majoren i København.
Det er realiteten, efter Aleksib og kompagni netop har besejret Enterprise uden problemer i dagens sidste opgør i RMR A-turneringen.
Kampen blev afviklet på Mirage, hvor Enterprise fulgte godt med i knap ti runder, inden NAVI for alvor fik skabt et mellemrum.
Før at man fik set sig om, havde NAVI skudt sig foran med 12-4, og herefter var det bare et spørgsmål om tid, inden NAVI-mandskabet kunne lukke kampen.
Med sejren er NAVI derfor videre til 2-0-kampen, hvori de støder sammen med Virtus.pro i en duel om en plads videre til majoren. I den anden 2-0-kamp skal G2 krydse klinger med FaZe.
16 hold fra RMR A kæmper om pladser videre til majoren i København.
For at gå videre til majoren kræver det tre sejre i gruppespillet, mens man med tre nederlag er ude af løbet. Specielt er det dog for hold, der går 2-3, da disse går videre til Last Chance Qualifier, hvor der er yderligere én plads videre.
De første kampe spilles som Bo1, indtil man har enten to sejre eller to nederlag. Herfra bliver det Bo3-kampe.
Sådan har holdene klaret sig indtil videre
2-0:
FaZe
G2
Virtus.pro
NAVI
1-1:
Eternal Fire
Falcons
9 Pandas
AMKAL
BetBoom
KOI
fnatic
Enterprise
0-2:
3DMAX
NIP
Into the Breach
SAW




























