
Flere danskere til Dallas
Når IEM Dallas 2024 løber af stablen, vil det være det for den 100. gang, at et IEM-event bliver afholdt.
Og Danmark vil være fint repræsenteret.
Yderligere fem hold har modtaget en invitation til hovedturneringeren, og her er Danmark repræsenteret på mindst tre af dem.
De fem hold er Spirit, Falcons, G2, Monte og M80.
Her er Snappi, Magisk og zonic med for Falcons, mens HooXi tager turen med G2 og br0 med Monte, som det ser ud nu.
M80 har også danske maNkz i truppen, men han tager en pause på bænken af personlige årsager, og der er ikke meldt nogen dato ud for hans tilbagekomst endnu.
De fem hold slutter sig til FaZe, Vitality, MOUZ, NAVI, Complexity og BIG i hovedturneringen.
Imens er hold som Heroic og ENCE blevet inviteret til den lukkede kvalifikation.
Der vil være to åbne kvalifikationer til IEM Dallas 2024 i Europa. Den første spilles 2. og 3. marts, mens den anden åbne kvalifikation er sat til at løbe af stablen de to følgende dage.
Du kan allerede nu tilmelde dit hold til de åbne kvalifikationer HER.


























