Espionage er 2 sejre fra tur til Kina
Normalt siger man, at man lærer mere ved at tabe end at vinde.
Alligevel ser det ud til, at det er Espionage, der har flyttet sig mest siden de vandt 2-1 over FORZE i den lukkede kvalifikation til IEM Chengdu i går.
For allerede i dag skulle de to hold mødes igen, endda i samme turnering, og denne gang kunne danskerne lukke kampen til deres fordel med kun to maps brugt.
I går startede Espionage ud kolde og tabte deres map pick Nuke 13-3.
Det afskrækkede dem ikke fra at vælge samme map i dag, og denne gang gik det også meget bedre. 13-9 i danskernes favør.
I går havde FORZE Inferno som deres map pick, og her blev de kørt over 13-4.
Russerne havde skiftet strategi i dagens kamp og valgte i stedet Anubis som deres bane, men lige lidt hjalp det, og denne gang ydmygede Espionage FORZE 13-1.
Espionage er nu kun to sejre fra at sikre sig billetten til Kina og IEM Chengdu 2024.
På deres vej skal først slå AMKAL og derefter Nemiga i finalen. Det var også Nemiga der sendte danskerne i lower bracket i første omgang.