Nu begynder slutspillet til IEM Katowice
Sæt dig godt til rette foran skærmen, for de næste mange timer bliver der spillet god Counter-Strike.
Slutspillet til IEM Katowice er nemlig klar til at blive skudt i gang fredag klokken 16:15, hvor endnu et hold spiller sig i semifinalen i den meget prestigefyldte turnering.
De to hold, som får muligheden først, er begge anført af danske IGL's. Det er nemlig giganterne G2 og FaZe som mødes og skal forsøge at skyde sig i top 4.
FaZe går ind til kampen som det bedst rangerede mandskab som nummer to i verden, mens G2 er helt nede på sjettepladsen. Man må dog ikke undervurdere HooXis tropper, som er de forsvarende mestre i Polen og altid er farlige, hvis deres stjerner rammer niveauet.
gla1ve mod Snappi
Når de to danske kaptajner HooXi og karrigan er færdige med at duellere, venter en kamp mellem to andre.
Klokken 19:30 skal Snappi nemlig op mod sit gamle hold, ENCE, der nu er ledet af landsmanden gla1ve, som samtidig står over for sine tidligere holdkammerater zonic og Magisk fra tiden i Astralis.
ENCE er det første polske hold i otte år, som har spillet sig hele vejen til Spodek Arena, og det bliver derfor meget spændende at se, hvordan de fire polske spillere og gla1ve reagerer på presset fra de mange tusinde fans, der møder op til kampen.