Sekspointsopgør venter i 1. division

Maknitude skal til at have point på bordet.

Mens POWER Ligaen går mod den sidste halvdel af sæsonen er der nogle hold, som ikke har råd til allerede at tænke på den friuge, der kommer.

Der er nemlig fortsat kampe inden transfervinduet, og her har nogle mandskaber desperat brug for point, hvis de skal nå deres mål.

Et af de hold er Maknitude i 1. division, som efter holdets første syv kampe blot har skrabet tre point til sig. Det skal der laves om på tirsdag aften, hvor holdet har to opgør på programmet - et mod Kronjyllands Main og et mod Floki Esport, der ligesom Maknitude kæmper i bunden af divisionen.

Netop den kamp er da også en, holdet har gjort sig tanker om. Det fortæller Diirty til Dust2.dk.

Vi ved nogenlunde, hvilket map vi ender på, så det bliver der kigget på inden kampstart, så vi er sikre i vores ting. Det vigtigste for vores hold er dog god stemning og klar tankegang, så vi ikke ender med at tabe til os selv, som vi har gjort hele den første del af sæsonen, så der har vi også stort fokus i dag.

Med en så skidt start kan man kun begynde at tænke på, hvad der mon er gået galt for holdet. Det har Diirty og kompagni da også gjort sig tanker om.

Jeg synes, det er lidt svært at forklare, hvad der lige er gået galt, fordi vi har jo spillet sammen siden sidste sæson, så man skulle forvente, det bare spillede den her sæson. Jeg kan godt afsløre, vi har lidt svært ved at spille vores eget spil og tage de rigtige beslutninger, når der er lidt ekstra pres på, hvilket også gør, at vi har fået en del andenpladser til forskellige events, men vi kunne alligevel sagents vinde KFLAN, da det sidst var der.

Jeg har en idé om, at det var grundet hjælp fra vores tidligere coach Decode, som var god til at hjælpe med at få ro på og bare spille vores spil. Det er så lidt skørt, at vi alligevel godt kunne selv, da vi kom langt til major-kvallen uden hjælp fra en coach, men der var det også som om, alle var 100% klare i hovedet og kom med idéer og styrede runderne skiftevis.

Maknitude-spillerne ligger til nedrykning lige nu, og det ville være en kæmpe katastrofe for spillerne, skulle det blive ved med at være sådan, fortæller Diirty.

Inden sæsonen var ambitionerne nemlig nogle helt andre, da håbet var at spille med i den helt sjove ende af tabellen.

Det (nedrykning red.) ville nok være en af de mest skuffende ting i min karriere, hvis man tænker på, at vi havde forventningsafstemt og blevet enige om, at vi skulle spille os til top 3, og nogle af os mente, at vi endda kunne spille os til ligaen, slutter Diirty af.

Du kan følge Maknitudes sekspointsopgør mod Floki klokken 21 på Dust2tv på Twitch.

Stillingen i 1. division:

Sådan sender Dust2tv tirsdag:

18:00 - Danmark IMA PROBLEM vs. Danmark Atlantic
19:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Sashi Esport
20:00 - Danmark Esport Harte Omega vs. Danmark XI Nordcom
21:00 - Danmark Maknitude vs. Danmark Floki Esport
22:00 - Danmark E20 vs. Danmark Fluxile

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.