Stem her: Hvem er Ugens Spiller?

Tre forskellige hold er repræsenteret på Ugens Udvalgte-listen.

POWER Ligaen har haft endnu en spiluge, og det betyder, at det igen er tid til at stemme om Ugens Spiller.

I denne uge er de tre spillere fra tre forskellige hold.

Først på listen er XI Esports foam, som var brandvarm i sejren over CEPTER BITSKINS. foam var afgørende med 24 kills og en rating på 1.74 i 13-10-sejren, og det har sikret ham en plads på listen.

Netop CEPTER har også en spiller på listen for anden uge i træk. Det var dog ikke for præstationen med XI, men i stedet for en monsterkamp mod Copenhagen Wolves.

Mod ulvene leverede buNNy en rating på 2.21 og hele 32 kills på 23 runder. Så selvom CEPTER tabte deres anden kamp i ugen, sniger IGL'en stadig sig med på listen.

Den tredje og sidste mand er endnu en IGL, som var brandvarm. Det er en spiller, som faktisk har vundet Ugens Spiller én gang denne sæson, og nu får han chancen igen.

kiR imponerede nemlig igen denne uge med en gennemsnitlig rating på 1.44 over to kampe, som begge endte med sejre, da Astralis Talent skød sig på slutspilskurs.

Afstemningen denne gang lukker fredag formiddag klokken 10:00, så skynd dig at få stemt i bunden af denne artikel.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.