
Bubzkji på pletten til IEM Katowice
Den 31. januar bliver endnu en udgave af IEM Katowice atter engang skudt i gang, når holdene til Play-in-turneringen spiller om de eftertragtede pladser videre til hovedturneringen.
Selvom deltagerlisten til hovedturneringen derfor ikke er på plads endnu, har ESL dog ikke travlt med at finde personerne, der skal guide seerne gennem turneringen. Eksperter, kommentatorer og værterne er nemlig allerede på plads.
Det har ESL afsløret på X.
På ekspertfronten gør Pimp atter engang figur, mens også Bubzkji kommer til at køre over skærmen i løbet af turneringen. Danskeren er på ingen måde ny i rollen, da han har prøvet det før for TV2 og BLAST.
Danskerne får blandt andre selskab af steel, der er mest kendt for at være en del af det infamøse iBUYPOWER-mandskab, der blev bannet for matchfixing. Dog er den ellers legendariske Anders Blume ikke til at finde som kommentator.
Her er personerne, der skal guide dig gennem IEM Katowice:
Eksperter
Bubzkji
Pimp
YNk
steel
Maniac
Mauisnake
Kommentatorer
Machine
Dinko
Hugo
Scrawny
SPUNJ
moses
JustHarry
launders
Værter/interviewere
OJ Borg
Sjokz
stunna
Wasiu
DarfMike
Tech Girl
BanKs
Freya