kraghen og ECSTATIC kan stadig nå majoren.

Sådan fungerer decider-kvalifikationen

ECSTATIC og Preasy har stadig fine chancer for en plads videre til RMR-turneringen.

Efter et par hektiske dage i den lukkede kvalifikation er Astralis og Heroic videre til RMR-turneringen, mens ECSTATIC og Preasy faldt lige ved målstregen.

De to sidstnævnte hold kan dog stadig nå majoren i København, da begge hold har en sidste chance i decider-kvalifikation, hvor fem pladser er på højkant.

De seks hold, der tabte 2-2-kampene, er nemlig rykket til decider-kvalifikation, hvor alle undtagen ét hold sikrer sig en plads videre til RMR-turneringen i Rumænien. Chancerne er derfor stadig gode for, at både ECSTATIC og Preasy kommer videre.

Hele den afgørende kvalifikation bliver færdigspillet i løbet af søndagen, og kampene, der begynder kl. 14:00, er allerede på plads.

ECSTATIC skal møde PERA, det ungarske hold, som Astralis besejrede tidligere lørdag i kampen, der sikrede dem en plads i RMR-turneringen. Samtidig skal Preasy prøve kræfter af mod det franske hold 3DMAX, mens Gamebox-vinderne, sYnck, står overfor Nexus.

Vinderne af disse tre kampe sikrer sig en plads i RMR-turneringen, mens taberne skal i kamp igen senere på dagen. De to tabende hold med det højeste seed af alle tre tabere mødes i en kamp om avancement.

Holdet med det dårligste seed af de tre tabende hold møder taberen af det førnævnte opgør. I denne allersidste kamp vil vinderen sikre sig en plads i RMR'eren, mens taberen misser majoren.

Uanset hvad, kommer ECSTATIC derfor til at have tre chancer for at kvalificere sig, mens Preasys antal af chancer afhænger af de øvrige resultater.

Disse hold er med i decider-kvalifikationen:

  • Danmark ECSTATIC (seed 1)

  • Danmark Preasy (4)

  • Nexus (5)

  • sYnck (2)

  • 3DMAX (3)

  • PERA (6)

#1(Med 0 svar)
20. januar 2024 kl. 23:35
bimse
Kæft der bliver spillet meget CS den her uge, det er helt latterligt for holdene, der også har været åben kval. jeg respekterer grinden så latterligt hårdt.
#2(Med 1 svar)
20. januar 2024 kl. 23:36
JakobHelms
Tror PERA er holdet der trækker det dårlige lod af den her mængde - klart det hold der har imponeret mig mindst under den lukkede kval, af dem der sidder her. Både ECSTATIC og Preasy burde klare sig videre - og fedt hvis vi får de 4 hold med danske flag i RMRen!
#4(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 02:11
DOMINA7HOR
Enig, sådan delvist. Tror enten PERA eller sYnck trækker det dårlige lod. Er for mig de to svageste hold af de seks tilbageværende.
#3(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 02:05
kombardo
Det var nok de værste matchups Ecstatic og Preasy kunne få. Begge hold undgår Synck og Nexus som klart er de svageste
#5(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 02:18
DOMINA7HOR
Synes Preasy har den på papiret sværeste kamp her. 3DMAX er et godt hold, som dog har underpræsteret i denne kvalifikation, ikke mindst mod OG og 9 Pandas.

Skulle Preasy tabe den, så tror jeg dog stadig ikke de trækker nitten. Det tror jeg fortsat bliver enten sYnck eller PERA, som jeg anser som værende de to svageste, af de seks tilbageværende hold.

Jeg krydser alt hvad jeg kan for ECSTATIC og Preasy. Og så kipper jeg også lidt med det rumænske flag for Nexus!
#6(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 08:47
Martin
Dust2 fantasy vinder
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Dust2TV sub
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Den har i gutter.
#7(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 09:28
Luffe-
Sølv Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Kom så. 4 danske hold videre
#8(Med 1 svar)
21. januar 2024 kl. 10:47
wake
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Forstår ikke helt hvordan det seeding her virker? Nogen der kan forklare mig hvorfor ecstatic er seed et? Er det grundet resultaterne mod fnatic eller? For preasy gjorde det da lige så godt mod mouz.
#9(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 10:51
Hunt
Det er deres buchholz score fra de andre kampe, mouz er gode ja men de gik kun 3-2.
#10(Med 0 svar)
21. januar 2024 kl. 11:27
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Begge bør gå videre fra den her gruppe af hold
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.