autimatic er ikke længere en del af Evil Geniuses.

Evil Geniuses trækker stikket i Counter-Strike

Det har længe været en synkende skude, og nu har EG-skibet endelig ramt bunden.

Mod slutningen af 2019 lavede Evil Geniuses et længe ventet comeback til CS-scenen, da man dengang hentede NRG-holdet.

Starten af CS-projektet viste sig at være en stor succes, hvilket endte med i alt fem trofæer, men siden da har det ikke været andet end nedturer hvorfor man nu trækker stikket.

Det skriver EG på X.

I 2022 lavede Evil Geniuses store armbevægelser, da man hentede flere forskellige hold under Blueprint-projektet. Hverken dette eller den europæiske satsning viste sig at bære frugt.

Selvom Evil Geniuses aldrig formåede at genskabe succesen, er den amerikanske organisation stadig stolte over, hvad de fik opnået.

I 2024 vil Evil Geniuses forlade Counter-Strike scenen.

Fra adskillige pokalløft til utrolige spillere, der bærer vores navn med stolthed, er vi ekstremt taknemmelige for det arv, vi har opbygget i Counter-Strike i løbet af de sidste to årtier.

I det forgangne år havde vi en fantastisk gruppe af spillere, trænere og personale, der holdt stand trods lange rejse- og turneringsdage både online og offline.

Disse individer mødte altid op til hver træning og kampdag med et smil og klar til at konkurrere. Vi ser frem til at følge dem på deres næste rejse og vil fortsætte med at støtte dem som fans.

valens, som har fungeret som overhovedet for CS2-afdelingen, er den eneste af spillerne og trænerne, der forbliver, da han i stedet påtager sig titlen som 'Head of Gaming' i Evil Geniuses.

#1(Med 0 svar)
12. januar 2024 kl. 19:59
Hunt
Festdag
#2(Med 0 svar)
14. januar 2024 kl. 13:55
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Pilen har desværre længe peget i den retning for dem. De har ganske enkelt ikke drevet deres CS-afdeling ordentligt.

Er det så det sidste vi kommer til at se til EG i CS-verdenen? Lad os nu se. Fra 2025, hvor der gøres op med partnerhold, og det ikke længere vil være så økonomisk krævende som tidligere, at drive et CS-hold, tror jeg ikke det er utænkeligt vi ser dem tilbage i NA.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.