
FaZe klar til semifinale i Abu Dhabi
I ægte FaZe-facon slog karrigan og co. G2 i gruppe B's vinderkamp ved BLAST Premier World Final 2023.
De to hold startede med at vinde hver deres map pick, selvom NiKo gjorde et ihærdigt forsøg på at stoppe FaZe på Nuke.
Her endte han med 30 kills og en ADR på 130 i regulær spilletid. Den såkaldte 30-bombe er noget sværere at opnå i CS2, der har seks runder færre i den regulære spilletid end i CS:GO.
Det betyder, at i stedet for at have en KPR (Kills Per Round) på 1, hvis man spiller alle 30 runder i en MR15-kamp, så skal man nu skyde 1,25 per runde i CS2, såfremt det maksimale antal runder spilles.
Nuke endte 13-10 til FaZe, hvorfor NiKo altså endte med over 1,25 kills per runde.
Ægte FaZe-facon
FaZe er af mange betragtet som et af de mest underholdende hold at se spille. Udover en eksplosiv spillestil, hvor det mekaniske niveau er utrolig højt, så er holdet også kendt for ofte at spille rigtig tætte kampe, selvom de ender med at vinde størstedelen af dem.
Sådan skulle det også gå på Anubis, hvor G2 bragte sig på map og match point først ved stillingen 12-9, men så tog karrigan og co. tre runder i streg og fortsatte stimen i overtid, hvor den danske holdkaptajn kunne slutte kampen af med et ACE ved stillingen 16-13.
G2 skal nu møde NAVI i den ene kvartfinale, mens Cloud9 og MOUZ spiller den anden kvartfinale fredag morgen.
Vitality og FaZe venter i semifinalerne lørdag d. 16. december.






























