
Disse danskere står til en plads i major-kvalifikationen
Astralis, Heroic og Preasy ser alle ud til at modtage en invitation til den lukkede-kvalifikation til den europæiske RMR-turnering, der giver adgang til den kommende major i København.
Og det er godt nyt, hvis man håber at se et dansk hold i Royal Arena til marts. En invitation betyder nemlig, at de kan undgå den brutale åbne kvalifikation.
Invitationerne uddeles på baggrund af Valves RMR-rangliste, der netop er blevet opdateret. Her skal man dog holde tungen lige i munden, da de hold, der nåede sidste fase ved den forgangne major, allerede har plads i RMR-turneringen, såfremt de har hold fast i en kerne på tre spillere.
Det er ikke tilfældet for Heroic, NAVI og fnatic, hvoraf de to førstnævnte dog står til at modtage en invitation til den lukkede kvalifikation.
Der er i alt 16 invitationer fra RMR-ranglisten til den lukkede kvalifikation. Invitationerne sendes ud baseret på stillingen den 18. december, hvorfor Valve kan nå at opdatere ranglisten endnu en gang.
Understående er derfor blot den foreløbig stilling. Efterårsæsonen er dog så godt som slut, hvorfor det bliver svært at samle point nok til at snuppe en af de 16 invitationer i ellevte time.
Følgende 16 hold står til at modtage en invitation til den lukkede kvalifikation til den europæiske RMR-turnering:
-
3.
MOUZ -
4.
Virtus.pro -
5.
Spirit -
9.
NAVI -
10.
Cloud9 -
11.
Eternal Fire -
12.
BIG -
13.
Astralis -
14.
Heroic -
15.
1WIN -
17.
BetBoom -
19.
Preasy -
20.
9 Pandas -
21.
3DMAX -
22.
Aurora -
23.
FORZE
Disse hold skal ud i den åbne kvalifikation
Baseret på den nuværende RMR-stilling, skal en række velkendte mandskaber prøve kræfter med den åbne kvalifikation.
Det bliver blandt andre det nye Falcons samt valdes TSM og ikke mindst fnatic, der som bekendt har tabt deres plads grundet udskiftninger.
Herunder følger en liste af bemærkelsesværdige mandskaber, som hverken har plads direkte i RMR-turneringen eller den lukkede kvalifikation.
-
fnatic -
Falcons -
OG -
TSM -
00NATION -
Movistar Riders -
HAVU
De europæiske hold får fire chancer for at spille sig videre til den lukkede kvalifikation. Du finder den vigtigste information om vejen til majoren i artiklen herunder.
























