Swani nåede blandt andet at vinde IEM Cologne med G2.

G2-coach trækker stikket

BLAST Premier World Final i Abu Dhabi bliver sidste turnering i denne omgang for den 28-årige tysker.

Efter lidt mere end et år ved roret i G2 siger holdets coach, Swani, farvel og tak efter BLAST Premier World Final i Abu Dhabi.

Det skriver den 28-årige tysker på X mandag eftermiddag.

Det var ellers ved netop denne turnering sidste år, at Swani vandt det første af i alt tre trofæer med G2. Kort efter fulgte de nemlig triumfen i Abu Dhabi op med en sejr i IEM Katowice, inden de så snuppede IEM Cologne-trofæet august.

Swani blev forfremmet til holdets coach efter XTQZZZ' afgang sidste år som en midlertidig løsning, der senere blev gjort permanent, og hovedpersonen selv skriver på X, at beslutningen helt og holdent er hans egen.

Det er meget vigtigt for mig at understrege, at denne beslutning udelukkende er truffet af mig og ikke er påvirket af nogen anden part, skriver han, inden han lister flere af turneringssejrene op. Og særligt IEM Cologne-sejren betyder meget for tyskeren.

Når jeg tænker på øjeblikke i arenaen, er det stadig surrealistisk at have et publikum, der skriger mit navn, og jeg vil være evigt taknemmelig for, at I gjorde dette til så stor en oplevelse for mig. >
At vinde og løfte dette trofæ betød alverden for mig. Beklager huNter- for næsten at have dræbt dig, mens jeg løftede trofæet, skriver han blandt andet.

Det har dog ikke kun været en dans på roser for Swani. Gennem året har han nemlig gradvist fået det værre, og derfor vil han nu bruge tiden på at passe på sig selv, skriver han.

Men nu er tiden kommet til at passe på mig selv og mine kære. Jeg fik det gradvist dårligere i løbet af året, og det har taget hårdt på mig, så jeg har truffet beslutningen om at træde tilbage, skriver han.

For nylig rykkede G2 rundt i geledderne, da nexa blev hentet ind, mens jks røg på bænken.

#1(Med 0 svar)
4. december 2023 kl. 15:52
JakobHelms
Jeg synes han har klaret det helt ekstremt godt ifht. at han selv har udtalt, at rollen som head coach personlighedsmæssigt ikke passer ham særligt godt. Jeg håber det lykkes for G2 at beholde ham som analyst eller lignende mindre krævende rolle (måske endda med færre rejsedage), mens de så får hentet sAw ind til at tage roret.
#2(Med 0 svar)
4. december 2023 kl. 16:32
Unlucky-Luke
fået det værre ? er han syg? :S
#3(Med 0 svar)
4. december 2023 kl. 17:46
JernLars
Stor respekt for at ham vælger at trække stikket mens legen er god. Ingen tvivl om at det må være svært at give afkald på så god en løn og et så prestigefuldt job. Spændt på hvem de hiver ind i stedet for
#4(Med 0 svar)
4. december 2023 kl. 18:11
DOMINA7HOR
Velkommen til sAw. Havde lidt på fornemmelsen, at det pegede i den retning, at Swani ville trække sig tilbage. Desværre på en kedelig baggrund, for at sige det mildt.

Håber Swani kommer stærkt tilbage. Er sikker på der stadig er en plads til ham hos G2.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.