mezii nåede at vinde Elisa Masters Espoo med fnatic.

fnatic vinker farvel til Vitality-vikar

Efter britens farvel er fnatic nu nede på fire spillere.

mezii kommer ikke tilbage til fnatic, når han er færdig med at hjælpe Vitality til BLAST Premier Fall Final.

Det har fnatic annonceret på X torsdag eftermiddag.

Onsdag i denne uge kom det frem, at Vitality havde registreret den 25-årige brite til BLAST Premier Fall Final, og et permanent skifte for mezii rykker nu nærmere.

meziis afgang fra fnatic puster samtidig yderligere liv i rygterne om, Magisk skulle være på vej ud af Vitality, såfremt mezii slutter sig til apEX's tropper.

Briten har siden august 2021 tørnet ud for fnatic, hvor han kom til fra Endpoint. Tidligere i karrieren har han blandt andet været en del af Cloud9 og GamerLegion.

mezii har i løbet af sin tid i fnatic for en stund påtaget sig caller-rollen, da ALEX i maj 2022 blev bænket. Han overlod dog rollen til dexter, da australieren kom til lineuppet i sommer. Hans eneste trofæ i fnatic-trøjen blev Elisa Masters Espoo i 2022.

fnatic er nu:

  • Danmark roeJ

  • Sverige KRIMZ

  • afro

  • Australien dexter

#1(Med 1 svar)
2. november 2023 kl. 14:41
JakobHelms
Det må næsten være første skridt i et reset for Fnatic. Når de siger de sigter efter en verdensklasse roster kan man kun sige at this ain't it.
#4(Med 0 svar)
2. november 2023 kl. 14:56
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Interessant om de holder det internationalt, eller om de går tilbage til et nationalt hold. Det kunne være svensk, eller sågar dansk.

Svensk: hampus, Brollan, KRIMZ, hype/phzy og ztr/nilo (chawzyyy er bl.a. også fri på markedet)
Dansk: gla1ve, jabbi, stavn, roeJ, Zyphon/Farlig

Tror dog de ender med fortsat at have et internationalt hold. Og du har de ret, der er ikke meget verdensklasse over de tilbageværende spillere. Efter min mening er det kun afro, som de bør holde på. Han er en dygtig og undervurderet AWPer, og var deres bedste spiller sammen med mezii.
#2(Med 2 svar)
2. november 2023 kl. 14:46
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Med de navne som flød rundt, som en mulig erstatning for Magisk (jabbi, Zyphon, bodyy, BOROS, donk, JACKZ, Krimbo...), så må man sige, at meziis navn gik noget under radaren.

Synes faktisk skiftet giver god mening. Han, mezii, spiller nogenlunde samme roller som Magisk, og er ligesom Magisk en solid og stabil spiller, som også bringer noget firepower.

fnatic skulle alligevel ud og ryste posen. De havde dog nok håbet på, at kunne holde på deres bedste mand. Jeg tror efterhånden fnatic ender med mere eller mindre, at skifte hele holdet ud. Måske undtagen afro. Ham og mezii var individuelt set deres to bedste spillere.

Bliver spændende at se, hvilke yderligere ændringer fnatic kommer til at foretage sig.
#3(Med 1 svar)
2. november 2023 kl. 14:49
unclejakes
Guld Sæsonkort Sæson 16
Sølv Sæsonkort Sæson 18
det er godt nok også en random liste
#5(Med 0 svar)
2. november 2023 kl. 14:52
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
Nogle af dem passer i den grad bedre ind end andre, som erstatning for Magisk, lad os bare sige det sådan 😅
#6(Med 0 svar)
5. november 2023 kl. 04:57
DOMINA7HOR
Vinder af Top 20-prediction på Dust2.dk
... og et muligt god dag til hampus og Brollan. Seneste rygter går på, at fnatic er interesserede i de to bænkede NIP-spillere.
Det er dermed ikke utænkeligt, at vi igen kommet til at se fnatic med en svensk core.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.