device og co. skal til Shanghai i næste uge.

Kinas næstbedste venter i Astralis' første kamp

Astralis skal i kamp, når CS Asia Championships 2023 i næste uge skydes i gang i Shanghai.

Kinas næstbedste mandskab, Lynn Vision, bliver Astralis' første udfordring, når de i næste uge skyder gang i CS Asia Championships 2023 i den kinesiske millionby Shanghai.

Det har arrangørerne, Perfect World, af turneringen løftet sløret for på X tirsdag morgen.

Her er Astralis havnet i gruppe A, som desuden tæller de to hjemmebanehold TYLOO og Lynn Vision samt Snappis ENCE-tropper.

I gruppe B finder vi NIP, MOUZ, FaZe og endelig Wings Up, som erstatter G2, der i sidste uge meldte fra til turneringen, der har en præmiepulje på 3,5 millioner kroner, heraf 1,75 millioner kroner til vinderen.

Turneringen bliver samtidig første gang siden november 2019, at et større CS-LAN har været afholdt i Kina.

Dengang var der to store events i form af først IEM Beijing, hvor Astralis tog sejren, inden der senere på måneden var CS:GO Asia Championships 2019, hvor MOUZ endte øverst på podiet.

Til CS Asia Championships 2023 spilles åbningskampene som bo1, mens avancements- og elimineringskampe spilles som bo3.

Kampprogrammet for CS Asia Championships 2023 er som følger:

Gruppe A -Onsdag den 8. november
05:00 ENCE vs. TYLOO
06:30 Danmark Astralis vs. Lynn Vision
08:00 Vinderkamp
11:00 Taberkamp

Gruppe B - Torsdag den 9. november
05:00 MOUZ vs. Wings Up
06:30 FaZe vs. NIP
08:00 Vinderkamp
11:00 Taberkamp

#1(Med 1 svar)
31. oktober 2023 kl. 11:13
Rubel
Kage fra Dust2s 1års fødselsdag
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
"der har en præmiepulje på 3,5 millioner kroner, heraf 1,75 millioner kroner." .. Til vinderen? ;)
#2(Med 0 svar)
31. oktober 2023 kl. 11:24
Awwdor
3,5 millioner i samlet præmiepulje. 250k dollars til vinderen 100k til anden pladsen
#3(Med 2 svar)
31. oktober 2023 kl. 12:23
Hunt
Hvorfor have gruppespil med 8 hold hvor 6 alligevel går videre? Så er det gruppespil jo legit lige meget.. Så man skal bare slå et af følg hold wings up, tyloo eller lynn vision for at nå playoff..

Det er endnu dårligere end blast med 6 ud af 12 hold videre..
#4(Med 1 svar)
31. oktober 2023 kl. 12:44
xone
4hold og 3 videre. 1'er til semi og 2*er til kvart som highseed, mens 3'er er til kvart som lowseed..

Er det ikke nærmest det samme format som IEM har kørt?
#5(Med 0 svar)
31. oktober 2023 kl. 13:27
Hunt
Jo, men med 16 hold og ikke 8.

6 ud af 16 hold i playoff er bedre end 6 ud af 8
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.