
ECSTATIC taber i semifinalen
To hurtige nederlag blev det til i semifinalen.
Det er desværre den barske realitet for ECSTATIC, som var nærmest chanceløse mod franske Looking4Org.
Kampen startede ud med en ret ensidig affære på Vertigo, hvor danske ECSTATIC havde det svært. Seks runder var alt, det blev til, inden mappet var lukket og slukket, hvilket særligt skyldtes Makas 21 kills.
Danskernes eget map startede bedre ud med en vundet pistolrunde, men herefter var det langt fra en dans på roser. Efter at have vundet de to første var der nemlig ikke meget at komme efter for ECSATIC, som blot vandt yderligere tre af slagsen, inden Looking4Org lukkede kampen 13-5.
Derfor må ECSTATIC nøjes med en 3.-4. plads i CCT East Europe Series 3, hvilket dog udløser 35.000 kroner.
Det danske lys er dog ikke helt slukket endnu. PREASY er nemlig ligeledes i semifinalen, hvor de klokken 15:30 fredag møder 1WIN.





















