
Finaletid i BLAST Showdown
Stjernespækkede Cloud9 tager imod den tyske underdog BIG i BLAST Premier Fall Showdown-finalen.
Udover blot titlen som vinder af kvalifikationsturneringen, er der også andet vigtige på spil.
Vinderen sikrer sig nemlig en af de sidste to pladser i BLAST Premier Fall Final, hvorfra man kan spille sig videre til BLAST Premier World Final 2023.
To hold på vej frem?
Både BIG og Cloud9 har haft medvind i sejlene i løbet af de sidste par kampe.
Cloud9 har ellers ikke imponeret siden storsatsningen, hvor man handlede hos NAVI og erhvervede både Perfecto og electroNic.
Det har det russiske mandskab dog ændret på indtil videre i BLAST Premier Fall Showdown, hvor holdet har vundet to ud af to kampe.
Henholdsvis IEM Cologne kvartfinalisterne Movistar Riders og semifinalisterne fra selvsamme turnering G2 er blevet besejret på ganske komfortabel vis, og holdets interne IGL-ændring ser derfor ud til at bære frugt foreløbig.
Også BIG har imponeret i holdets seneste kampe. Til IEM Cologne hev det tyske mandskab en utrolig flot sejr over danske Heroic i hus, inden man dog faldt til ENCE og Eternal Fire.
Til BLAST Showdown har tabseNs tropper fortsat den flotte udvikling og vist høj klasse.
Begge holdets kampe er blevet vundet utrolig sikkert. Her besejrede man først 9INE, inden man blot gav 19 runder væk over to maps til verdenstoeren ENCE.
Holdet har da også hele fire spillere blandt de bedste syv til turneringen indtil videre, og man skal derfor ikke undervurdere det unge mandskab, når de møder Cloud9 klokken 18.














