
Disse hold træner allerede Counter-Strike 2
Vitality, Monte, GamerLegion og NIP.
Det er i hvert fald fire af verdens allerbedste CS:GO-hold, som mere eller mindre allerede er begyndt at træne lidt Counter-Strike 2.
Det skriver HLTV.
HLTV har nemlig skrevet til alle top 30-hold for at høre, hvorvidt de er begyndt at kigge mod Counter-Strike 2 eller ej.
Her svarede 20 af holdene tilbage, og af de 20 hold var det kun fire af dem, som bekræftede, at de var begyndt at træne Counter-Strike 2.
Det er vigtigt at have i mente, som HLTV også selv understreger, at holdene meget vel kan lyve, da det kan give konkurrencemæssige fordele.
Kan have betydning allerede nu
Tirsdag aften kunne Dust2.us afsløre, at ESL har forhørt sig hos spillerne og holdene ved ESL Pro League-slutspillet, om de ønsker at skifte over til CS2 med det samme, såfremt det udkommer i løbet af slutspillet.
Det kan derfor ende med at spille en betydende rolle for Monte og Vitality, som stadig er i slutspillet, da de to hold har prøvet kræfter med CS2 i træning.
Træner ikke Counter-Strike 2:
-
Heroic
-
Apeks
-
OG
-
ENCE
-
FaZe
-
G2
-
Liquid
-
NAVI
-
9INE
-
BIG
-
Complexity
-
Movistar Riders
-
1WIN
-
Cloud9
-
sAw
Træner Counter-Strike 2
-
NIP
-
GamerLegion
-
Vitality
-
Monte