
Liquipedia: Astralis skal spille den første CS2-turnering på øverste hylde
Der har længe været spekulationer omkring, hvornår den første CS2-turnering med hold fra øverste hylde ville finde sted, men nu lader det til, at der langt om længe er blevet sat dato på.
På Liquipedias hjemmeside står det skrevet, at der til Roobet Cup 2023 skal spilles CS2.
Turneringen starter den 25. oktober og slutter igen den 2. november, og der vil i alt være 16 hold, der skal kæmpe om de 250.000 dollars (omtrent 1.745.000 danske kroner, red.), som er på højkant.
Allerede nu er otte ud af de 16 hold, der skal deltage i S-Tier-turneringen, annonceret, herunder Astralis, FURIA og Ninjas in Pyjamas.
Dermed ser det altså ud til, at Astralis får æren af at være med til at åbne CS2-ballet, som venter lige rundt om hjørnet.
Herunder ses de otte hold, der indtil videre er annonceret til turneringen:
-
Astralis
-
NIP
-
fnatic
-
BIG
-
Virtus.pro
-
FURIA
-
9INE
-
9z