Sashi Esport og Mark Kristensen stopper samarbejdet

Mark Kristensen er fortid i Sashi: Nu taler han ud

Nu sætter den tidligere Sashi-sportsdirektør ord på sin tid i Sashi samt sin fremtid.

Mandag aften kom nyheden om, at Mark Kristensen ikke længere skulle være en del af Sashi Esport, og at han nu vender tilbage til Sørby, hvor han før sin tid i Sashi havde været direktør og bestyrelsesformand.

I den forbindelse rakte Dust2.dk ud til Mark Kristensen, der nu har svare på henvendelsen.

Det fremgik af Sashis opslag på X, at det hele tiden havde været planen, at der skulle findes en eller to, der skulle have det fulde sportslige ansvar, og Mark Kristensen sætter nu ord på, hvorfor han ikke var en af dem:

Det har hele tiden været min plan, at jeg skulle være med til at bære organisationen frem, gøre den mere strømlinet og mere professionel.
Claus og jeg har haft et rigtig godt partnerskab og var begge enige om, at han eller jeg ikke kunne drive de ambitioner, vi havde for Sashi Esport, alene.
Så derfor startede vi ret tidligt i forløbet med at lede efter potentielle kandidater til det sportslige, så jeg kunne træde et skridt op i helikopteren. Der er vi nu, samtidig overlader jeg det store strukturelle arbejde til Claus, og jeg er fortrøstningsfuld i at lade ham styre skibet sammen med Rejin og Hunden.

Siden Rejin blev hentet ind som sportsdirektør i slutningen af juni har Mark Kristensen arbejdet mere med det strategiske frem for det sportslige:

Min rolle siden juni har været, at vi skulle løse nogle få ad hoc opgaver samt sætte dem i struktur, men endnu mere det strategiske arbejde omkring hvor Sashi Esport skulle hen, og hvilke opgaver der i fremtiden skulle løses - det arbejde overlader jeg også til Claus og Rejin. Dette er jeg helt tryg ved.

Selvom det blev til ni måneder i Sashi Esport, fortæller Mark Kristensen, at han har nydt sin tid i organisationen, og at han ser et potentiale i holdet.

Jeg synes, at vi har fået bygget en stærk organisation med mål og retning. Nu er det op til drengene at køre den helt igennem og få udløst det potentiale, som jeg synes, de har.

Jeg tror altid, at hvis man kigger tilbage, ville der være ting, man ville have gjort anderledes, men jeg har generelt set nydt min tid og de beslutninger vi tog i fællesskab, mig og Claus.

Så kan der være nogle ting, man ville have gjort på en anden måde eller sagt på en tredje. Fælles for dem er, at jeg ikke kan ændre dem alligevel, så nu ser jeg fremad og håber på en masse sejre hos Sashi Esport.

Fremtidigt samarbejde?

Sashsi Esport nævner et potentielt samarbejde fremadrettede i opslaget på X, hvilket Mark Kristensen kommer nærmere ind på.

Man skal aldrig smække med døren, det har jeg altid lært. Vi holder kontakten og f.eks. har vi aftalt, at vi skal prøve at hjælpe hinanden så meget som muligt med sparring omkring træninger. Muligvis at kunne få nogle unge gode spillere til at udvikle sig i samarbejde med nogle dygtige talenter i Sashi. Jeg tror på at esporten står stærkest, hvis vi samarbejder.

Deruodver fortæller Mark Kristensen, hvordan et konkrekt samarbejde mellem Sashi Esport og Sørby Esport vil fungere.

Sørby Esport er mere end bare CS:GO. Vi kigger altid på, hvor vi kan bidrage mest til udviklingen i forskellige spil hen over scenen. Sashi Esport er et godt sted at lande som talent, og dem har vi mange af hos Sørby, så det vil være naturligt at kunne sende nogle stykker den vej for at modnes.

#1(Med 3 svar)
31. august 2023 kl. 14:05
UkendtType
Kæmpe Se & Hør overskrift med max clickbait ...
#2(Med 2 svar)
31. august 2023 kl. 14:44
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Hvad er der clickbait ved den?
#3(Med 1 svar)
31. august 2023 kl. 15:02
UkendtType
"Nu taler han ud" referer indirekte til at der skulle være opstået konflikter eller andre uenigheder kombineret med tidligere nyheder fra Sashi-lejren, hvor der har været udfordringer. Det er jo håbet at folk klikker ind på artiklen, fordi der igen er foregået noget vildt som der tidligere har været.

Udfordringen for journalisten er desværre bare, at alt er gået stille og roligt efter planen, så må man prøve det clickbait-tricket for at få folk til at klikke ind.

Man kunne have skrevet "Alt gik som planlagt i Mark Kristensens farvel til Sashi" men det er der jo ikke nogen, der klikker ind på og læser.
#4(Med 0 svar)
31. august 2023 kl. 15:12
rask
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
""Nu taler han ud" referer indirekte til at der skulle være opstået konflikter eller andre uenigheder kombineret med tidligere nyheder fra Sashi-lejren, hvor der har været udfordringer. "

Det er vel et holdningsspørgsmål, hvad "nu taler han ud" refererer til. Overskriften dækker fint over indholdet også i denne nyhed. Clickbait dækker som oftest over overdrevne og vilde overskrifter, der er misvisende, og det er ikke tilfældet her. Havde vi i stedet skrevet noget, der slet og ret var løgn i overskriften, så kunne vi tale om clickbait.

I forhold til andre overskrifter, så går vi altid efter at skrive overskrifter, der er vækkende, æggende og dækkende. Med andre ord, så skal de vække en lyst i læseren til at klikke ind, pirre dem til rent faktisk klikke ind og sidst men ikke mindst dækkende, som lidt siger sig selv.

Håber, det gav lidt mening.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.