
Tidligere sportsdirektør stopper i Sashi
Mark Kristensen er færdig i Sashi.
Det skriver organisationen på X.
Mark Kristensen blev en del af Sashi i starten af 2023, hvor han blev hentet ind som sportsdirektør i organisationen.
Den rolle havde han i omtrent fem måneder, inden Sashi i slutningen af juni præsenterede Rejin som den nye sportsdirektør, der skulle lede organisationen i en ny retning.
Efterfølgende hentede Sashi også HUNDEN ind som cheftræner, hvilket betød endnu et stort navn til Counter-Strike-holdet.
Tilbage til Sørby
Mark Kristensen blev hentet ind efter at have været direktør og bestyrelsesformand hos foreningen Sørby Esport.
I opslaget afslører den nu tidligere Sashi-mand, at han igen vender blikket mod Sørby fremadrettet og vil dedikere 100% af sin tid der.
Dust2.dk har rakt ud til Mark Kristensen for at få en uddybende kommentar.