
Tilbage igen, igen, igen
Han er tilbage - igen.
For tredje gang i karrieren er n0rb3r7 tilbage i Virtus.pro's startopstilling, da han erstatter Qikert på holdkortet.
Det skriver Virtus.pro på X (tidligere kendt som Twitter, red.).
Nyheden kommer ikke som store overraskelse, da Qikert, efter Virtus.pro blev elimineret til Gamers8, annoncerede, at han var færdig på det russiske hold.
n0rb3r7 er ikke ligefrem fremmet blandt James tropper, da han i flere omgange har tørnet ud med spillerne - både under VP- og Outsiders-banneret.
Den 22-årige rifler var desuden en del af Outsiders-mandskabet, som vandt majoren i Rio, hvorefter han meget overraskende blev bænket til fordel for talentet KaiR0N-.
Der gik dog ikke længe, inden han var tilbage på holdet, da han blev skiftet ind midt i RMR-turneringen i København.
n0rb3r7s rutsjebane karriere for Outsders og Virtus.pro
-
31. maj 2022 - Slutter sig til Outsiders
-
8. januar 2023 - Bænkes til fordel for KaiR0N-
-
26. marts 2023 - Virtus.pro henter hele Outsiders
-
8. april 2023 - Skiftes ind midt under RMR-turnering i altafgørende kamp
-
29. maj 2023 - Tilbage i startfemmeren for Virtus.pro
-
1. juni 2023 - Går fra startfemmeren til udskifter
-
20. august 2023 - Tilbage i startfemmeren