
Flyproblemer for Vitality-kaptajn
Flyforsinkelser og ingen coach.
Det er, hvad Vitality har været ude for indtil videre inden Gamers8, som bliver spillet onsdag.
For mens zonic ikke er med holdet grundet 'personlige årsager', så gjorde flyforsinkelser slemt til værre for holdet.
Vitality-kaptajnen apEX skrev nemlig tidligere tirsdag, at han først var på vej mod Riyadh, der er hovedstad i Saudi-Arabien tirsdag grundet flyforsinkelser.
Det var dog ikke kun nedtur for den franske IGL, da han mødte flere andre spillere, som aftenen blev brugt med.
De sidste 24 timer har været ret surrealistiske.
Flyet blev aflyst i går, så jeg blev nødt til at blive 24 timer yderligere i Amsterdam. Men jeg mødte SunPayus, rain og Ozstriker, så vi besluttede os for at tage ind til byen og bruge aftenen og natten i midten af Amsterdam.
Nu er det med flyet til Riyadh, skriver apEX på Twitter.
Vitality spiller deres første kamp i Gamers8 onsdag klokken 16:30, når MIBR venter i første runde.
Det kan dog blive en meget kort turnering, da den spilles som single-elimination, hvorfor ét enkelt nederlag betyder et exit.



























