ESL's næste turnering er IEM Cologne 2023.

ESL opdaterer regelsæt: Forbyder Crocs

Crocs er ikke længere tilladt ifølge ESL. Der er også nye regler for veto, holdnavne og anti-cheat.

ESL har opdateret ESL Pro Tour 2023-regelsættet, så det blandt andet tilpasses mere til FACEIT og ESEA.

En af de mere forunderlige ændringer er, at Crocs forbydes, når spillerne eksempelvis befinder sig på scenen. Ligeledes er det forbudt at have shorts eller klipklapper på.

Derudover har de tilføjet, at det er obligatorisk enten at have ESEA- eller FACEIT-klienten tændt gennem hele opgøret i alle kampe, både online og offline, og hvis dette ikke er muligt, må spilleren ikke deltage i kampen.

Her er et udsnit af de regler, ESL har ændret:

1. Generelt

  • 1.1 ESL kan afvise holdnavne, der ifølge ESL's egen vurdering, indeholder politiske, religiøse eller stødende ord.

  • 1.2 Ethvert hold, der frivilligt opgiver deres plads ved et event, kan blive forhindret i at få en ny invitation til samme konkurrence.

2. Spilleregler

  • 2.1 Hvis turneringen spilles ved hjælp af FACEIT, skal coachen have valgt coachrollen før kampen.

  • 2.2 For kampe på FACEIT vil vetoen starte på det planlagte kampstartstidspunkt - hvert hold vil vælge spillere til kampen og derefter gå videre til veto for servere og til sidst veto for maps.

  • 2.3 For åbne kvalifikationer afholdt på FACEIT, vil holdene gennemføre en veto for serverlokationen før kampen.

3. Holdrestriktioner

  • 3.1 Hvis en udskiftning af spillere som følge af en nødsituation godkendes, skal alle omkostninger i forbindelse med at få den nye spiller til begivenheden dækkes af holdet.

  • 3.2 Når et hold ændrer majoriteten af deres holdkort efter at have kvalificeret sig til eller have modtaget en invitation til enhver kvalifikation eller fase af en begivenhed, vil der blive foretaget en licensgennemgang af det nye lineup, som beskrevet i punkt 2.11.6.

  • 3.3 Hvis et hold trækker sig fra en turnering inden for en uge før start, vil følgende ske:
    3.3.1 ESL vil gøre sit bedste for at følge retningslinjerne for udskiftningen som nævnt, men forbeholder sig retten til at erstatte ethvert hold for at sikre en fuld turnering.

Den fulde liste af regelsættets ændringer kan læses her.

#1(Med 5 svar)
21. juli 2023 kl. 19:50
Lunar
Hvad med de original greyhound Hawaii skjorter?
#2(Med 3 svar)
21. juli 2023 kl. 20:12
Awwdor
Dem piraterne fik?
#3(Med 2 svar)
21. juli 2023 kl. 20:52
Lunar
#7(Med 1 svar)
21. juli 2023 kl. 22:34
Awwdor
#8(Med 0 svar)
22. juli 2023 kl. 20:21
Lunar
Deres "nye" trøje er også seriøst fede, de pirater ser brandgodt ud nu!
#4(Med 0 svar)
21. juli 2023 kl. 21:16
JakobHelms
Ja, hvad med dem? De er tilladt ifht. reglerne pt.
#5(Med 0 svar)
21. juli 2023 kl. 22:21
Opal
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Et rigtigt skridt i at se bare en anelse mere professionel ud som sport.

Jeg er fan!
#6(Med 0 svar)
21. juli 2023 kl. 22:29
whitebear22
Støttet Dust2.dk med 1 julekugle i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Guld Sæsonkort Sæson 18
Som kæmpe croc-hader er jeg tilhænger af ændringen 😂
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.