casle havde flere positive ting at tage med fra nederlaget til NAVI.

Astralis-coach efter nederlag: "Resultatet er ikke altafgørende"

Resultatet er ikke det vigtigste for casle.

Dust2.dk i København

Astralis fik ikke den ønskede start på BLAST Premier Fall Groups.

Danskerne tabte 1-2 til NAVI, hvor det særligt var to meget dårlige CT-sider, der kostede kampen.

Da Dust2.dk fangede holdets coach, casle, efter kampen, var der dog meget positivt at hente i opgøret.

Jeg synes, at både b0RUP og Staehr gør det rigtig godt. Rigtig mange af de ting, vi har snakket om, lykkes de med, og de løser deres opgaver. Vi taber en kamp 1-2, hvor vi har et par dårlige CT-sider. Det er egentligt fint nok her i starten. Det gør ikke så meget.

Hvad er det, der går galt på CT-siderne?

Lige nu sidder vi og arbejder med nogle forskellige måder at spille på og tester nogle ting af. Noget af det virker rigtig godt, mens noget af det sidder ikke helt i skabet endnu. Vi mangler lidt kamperfaring og lidt mere træning, og så kommer det med tiden.

Astralis møder BIG i gruppens elimineringskamp søndag aften.

Det tyske hold fik bank af Heroic tidligere fredag, og man skulle derfor tro, at Astralis ville gå hårdt efter lignende resultat.

Sådan forholder det sig dog ikke nødvendigvis, fortæller casle. Der er nemlig andet end resultatet, som er vigtigt.

Vi tager det ligesom til den her kamp. Vi skal ind og lære og forsøge at arbejde med de ting, vi har arbejdet på i træning. Resultatet er ikke altafgørende. Det handler mest om, at vi lykkes med nogle af de ting, vi har arbejdet på.

Gruppe B i BLAST Premier Fall Groups har NAVI mod Heroic og Astralis mod BIG på programmet i næste runde.

Alle kampene spilles søndag.

#1(Med 0 svar)
15. juli 2023 kl. 00:16
Kristja
Kan godt lide Casles tilgang til tingene. Synes det er helt godnat folk sidder og hyler over Astralis ikke dominerer fra dag 1, og samtidig alle de hjernedøde kommentarer om -blameF tilbage med gla1ve. Altså Jesus 😂
#2(Med 0 svar)
15. juli 2023 kl. 07:58
Hunt
Resultaterne betyder ikke så meget i blast hygge turnering, så det går nok, der er jo noget trippel elimination og en hel ekstra turnering hvor blast også selv bestemmer hvilke hold der får lov at spille showdown.

Fatter ikke de ikke retter det ***** format
#3(Med 0 svar)
15. juli 2023 kl. 13:52
JakobHelms
Nej, resultatet er ikke altafgørende, men det er for helvede en kval til turnering i Royal Arena, så få da lige sagt til fansne at det betyder en hel masse, for det gør det. Jeg er ligeglad med om de vinder mod NaVi så tidligt i holdets levetid eller ej, men de er jo også nødt til at have et nogenlunde bundniveau, før at folk kan stole på at deres lineup kommer til at fungere. Selvfølgelig skal man i arenaen, og dét må være målsætningen.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.