
Visum-problemer baner vejen for OG
OG erstatter FORZE i IEM Colognes play-in-stadie, da det russiske mandskab har problemer med at få visum til den legariske turnering i Tyskland.
Det har ESL, der står for at arrangere turneringen, annonceret på Twitter tirsdag aften.
Her skriver de, at FORZE har trukket sig, og at OG overtager pladsen, da de er næste mandskab på ranglisten.
Dermed får vi også til IEM Cologne det nye OG-holdkort i aktion, efter de i sommerpausen har hentet både regali, k1to og FASHR samt hentet nexa tilbage til den aktive startfemmer.
IEM Colognes play-in-stadie skydes i gang om præcis to uger, hvor de otte bedste hold går videre til hovedturneringen. Præmiepuljen er på i alt 6,7 millioner kroner.
Her er holdlisten til play-in-stadiet:
Astralis
Into the Breach
Apeks
Liquid
MOUZ
fnatic
OG
Grayhound
BIG
FURIA
Imperial
Complexity
9INE
NIP
TheMongolz
Monte
Her er holdlisten til hovedturneringen:
Heroic
FaZe
G2
Vitality
ENCE
GamerLegion
NAVI
Cloud9
Der er dog godt nyt, hvis du ikke kan vente til IEM Cologne med at få set det nye OG-hold i aktion. Allerede i denne uge skyder de BLAST Premier Fall-gruppespillet i gang, hvor de møder FaZe i første kamp.
























