
G2 slår fast: HooXi skal ingen steder
Efter en skuffende major-præstation begyndte de første rygter at florere om, at HooXi måske ikke havde en fremtid hos G2 efter spillerpausen.
Det er dog ikke tilfældet, da G2 har afsløret på Twitter, at holdkortet kommer til at forblive uændret, hvorfor HooXi altså fortsat kommer til at bære G2-trøjen.
Den tidligere Flames-kaptajn sluttede sig til G2 tilbage i august 2022, og siden da er det blevet til to titler, da G2 først vandt BLAST Premier Spring Final 2022 og derefter IEM Katowice.
G2 startede 2023 på toppen, da mange anså holdet som det bedste mandskab i de første par måneder af det nye år, inden korthuset faldt sammen mod slutningen af sæsonen.
Du kan læse mere om HooXi og G2's sæson i artiklen under, hvori Dust2.dk tildelte ingame leaderen en karakter ovenpå det første halvår i 2023.





















