Snappi vandt sit første store CS:GO-trofæ til IEM Dallas.

1, 2, 3, 4 stjerner

Endelig vandt Snappi en tier 1-turnering, og det er med til at give danskeren en god karakter af Dust2.dk.

Ferien har for alvor ramt Counter-Strike-scenen, og følger man spillerne på de sociale medier, er det da også tydeligt, at de nyder at have fri, hvor batterierne bliver genopladet.

Det er der også behov for, for der venter et hæsblæsende andet halvår, men først skal vi lige have gjort status på første halvår.

Dust2.dk har taget sig den frihed at lege censor for de danske top-IGL's på baggrund af det første halvår af 2023, hvorfor vi har givet dem hver især karakterer fra 1-6.

1: Dårlig
2: Lige bestået
3: Godkendt præstation
4: God
5: Meget god
6: Fremragende

Dust2.dk laver i den forbindelse en artikelserie for udvalgte ingame leaders, der har floreret og spillet med i de største turneringer i den første del af 2023.

Det har været en blandet start på 2023 for Snappi og ENCE.

I modsætning til mange af de andre tophold spiller ENCE ikke med i BLAST-turneringerne, da holdet ikke er et partnerhold, som danskeren også selv har kritiseret for åben skærm.

Men når ENCE endelig spiller med i tier 1-turneringer, viser de som regel også god figur til trods for en dårlig start på 2023 til IEM Katowice, hvor holdet ikke engang kom gennem Play-in-turneringen.

Der blev dog hurtigt rettet op på katastrofen i Polen, da Snappi og ENCE bagefter leverede en flot fremvisning af holdets potentiale til ESL Pro League, hvor det blev til en delt 3.-4. plads.

Forventningerne var derfor også store til årets vigtigste turnering, BLAST Paris Major, hvor Snappi og ENCE også lignede en udfordrer efter en fantastisk start i det første stadie.

I Legends Stage faldt ENCE dog fuldstændig igennem, og holdet måtte derfor nøjes med en 12. til 14. plads, som danskeren må være langt fra tilfreds med.

Snappi og ENCE sluttede dog sæsonen på toppen, da han endelig fik sit længe ventede CS:GO-trofæ, efter han og ENCE vandt IEM Dallas og bagefter fik en flot placering til ESL Challenger Katowice.

Danskeren beviser gang på gang, at han sagtens kan bygge et hold fra bunden, når holdkammeraterne samles op af de helt store spillere, og at han stadig spiller med, hvor det er rigtig sjovt.

En lidt sløj start på 2023 blev der i høj grad rettet op på inden spillerpausen, da Snappi endelig vandt sit velfortjente trofæ. Dust2.dk tildeler derfor Snappi fire store stjerner efter en god sæson med op- og nedture, hvor der dog var flest af førstnævnte. Det tæller også op, at ENCE ikke er øverst i fødekæden.

#1(Med 1 svar)
26. juni 2023 kl. 12:25
JakobHelms
Det føles godt nok som recency bias at give HooXi 3 og Snappi 4 stjerner. Der havde godt nok ikke været meget at komme efter for Snappi denne her sæson, hvis ikke de havde vundet i Dallas.
#2(Med 0 svar)
26. juni 2023 kl. 12:54
Sander
DPL Admin
Støttet Dust2.dk med 24 julekugler i 2019
Guld Sæsonkort Sæson 15
Guld Sæsonkort Sæson 16
Guld Sæsonkort Sæson 17
Der vil nok altid være meget delte meninger om den her slags, men det er jo også fint nok. Nu har jeg ikke været en del af at give karakterer, men personligt synes jeg, at Snappi har gjort det bedre end HooXi, men for mig vægter spillermaterialet også rigtig meget. Men det er jo nok meget forskelligt fra person til person, hvor meget vægt man lægger i det.
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.