
fnatic hiver veteran med til Dallas
Når fnatic på mandag skyder IEM Dallas i gang, så bliver det uden KRIMZ.
Den 29-årige svensker bliver nemlig hjemme af personlige årsager, og derfor tager de i stedet f0rest med til den amerikanske storby.
Det skriver fnatic på Twitter onsdag middag.
I opslaget slår de desuden fast, at KRIMZ er tilbage på serveren igen snart.
Erstatningen i form af den 34-årige f0rest er ikke første gang, han vikarierer i fnatic-trøjen.
Sidste år gav han en hjælpende hånd, da fuldendte holdkortet hos nicoodoz og co. til Pinnacle Cup i Lund i juni sidste år. Her var det som vikarierende femtemand for fnatic, der på daværende tidspunkt ikke var fuldtallige.
Senest vi så f0rest fast på et rigtigt hold var tilbage i foråret sidste år, da han og Dignitas missede kvalifikationen til PGL Majoren i Antwerpen. Det er dog i NIP-trøjen, at den legendariske svensker for alvor har slået sit navn fast i CS:GO.
I 1.6-tiden var han dog fnatic-spiller i fire år.
fnatic er til IEM Dallas havnet i gruppe A, som desuden tæller blandt andre Heroic, FURIA, G2 og MOUZ. Sidstnævnte er første modstander for fnatic.
Dagens nyhed betyder, at fnatic stiller med følgende fem til IEM Dallas:
-
roeJ
-
nicoodoz
-
mezii
-
FASHR
-
f0rest (Stand-in)