
Svensk legende er tilbage
f0rest gør comeback.
Den svenske legende skal være stand-in for fnatic, der onsdag i denne uge skal dyste i Pinnacle Cup i Lund med blandt andre Heroic, Astralis og BIG på deltagerlisten.
Det skriver fnatic på Twitter tirsdag eftermiddag.
Dermed er fnatic nu foreløbig fuldtallige, efter de i fredags præsenterede roeJ og nicoodoz som nye ansigter på holdet.
Jagten på fnatics faste femtemand er stadig i gang, men fnatics CGO og medejer, cArn, skriver på Twitter, at holdet faktisk havde deres udsete femtemand med til bootcamp.
Spilleren er dog blevet syg og kunne derfor ikke være med til Pinnacle Cup i Lund, der løber af stablen onsdag til lørdag i denne uge.
Første gang i 12 år
f0rest tørnede senest ud for Dignitas, men han og resten af holdet blev i maj sat til salg, efter det ikke lykkedes for Dignitas at kvalificere sig til PGL Majoren i Antwerpen.
Det er ikke første gang, at den 33-årige svensker trækker i fnatic-trøjen. For mens det meste af legendens karriere i CS:GO har været iført NIP-trøjen, så har han i 1.6-tiden spillet fire år for fnatic.
Dust2.dk har været i arkivet og fundet et af de seneste billeder af f0rest iført en fnatic-trøje. Det var til Komplett Gamer Challenge #2 i 2010, og her talte holdkortet også et par andre kendte ansigter:

Dermed stiller fnatic med følgende fem i Lund:
-
roeJ
-
nicoodoz
-
mezii
-
KRIMZ
-
f0rest (stand-in)