
Firdobbelt majorvinder debuterer i POWER Ligaen
Den 23. sæson af POWER Ligaen er i gang, og tirsdag aften skal vi have de sidste to hold, som endnu har til gode at entrere serveren, i ilden.
Og det er et par prominente navne, som denne sæson er med i POWER Ligaen.
Astralis Talent stiller nemlig med Xyp9x, der som bekendt har vundet fire majors, en Intel Grand Slam og var en del af det legendariske Astralis for år tilbage.
Xyp9x byttede i sidste uge plads med Altekz, der omvendt skal spille med førsteholdet i onlineturneringen Brazy Party, som skydes i gang onsdag i denne uge.
Det er ikke hvem som helst, Xyp9x og Astralis Talent møder tirsdag aften.
DreamHack-MVP i ilden
Deres første kamp i POWER Ligaen sæson 23 er nemlig mod Sashi, der for to uger siden præsenterede MSL og aizy som en del af det nye lineup.
Sashi reddede sig akkurat endnu en sæson i POWER Ligaen efter relegation i sidste sæson, og nu stiller de altså med aizy og MSL, der blandt andet var en del af det North-hold, som i 2018 vandt DreamHack Masters i Stockholm, hvor MSL endda blev MVP.
Det er dog længe siden, at MSL og aizy for alvor har gjort sig gældende og nået de højder, som de tidligere har nået i deres respektive karrierer.
Men én ting er sikkert: ingen af dem har tidligere vundet POWER Ligaen.
Foruden kampen mod Sashi skal Astralis Talent også møde Exzentriq United. Desuden er der kampe fra 1., 3., og 5. division på streamen.
Tirsdag er følgende kampe på programmet på streamen:
18:00 - Code4 vs.
Expo Talent
19:00 - Flames Ascent vs.
SERA NBGroup
20:00 - Sashi Esport vs.
Astralis Talent
21:00 - Astralis Talent vs.
Exzentriq United
22:00 - Whois vs.
DerStårMere