
MAJOR-VINDERE SKIFTER UD
n0rb3r7 vender tilbage på serveren til fordel for sin tidligere erstatning, KaiRON-.
Det skriver organisationen på Twitter.
De forsvarende major-vindere har ikke levet op til forventningerne, og det går nu ud over KaiRON-, der bliver skiftet ud midt under den igangværende RMR-turnering i København.
KaiRON- har ellers været den næstbedste spiller på holdet til RMR-turneringen baseret på rating.
Unge spillere tilpasser sig ikke øjeblikkeligt til presset ved LAN-events, især vigtige som RMR-turneringen. Derfor vil David (n0rb3r7, red.) erstatte Alex (KaiRON-, red.) i dag. n0rb3r7 er en fremragende spiller, som vi regner med. I dag skal han vise alt, hvad han er i stand til.
Vinderne af den seneste major i Rio de Janeiro startede ellers RMR-turneringen udmærket med en sejr over sAw. Siden da blev det til nederlag til henholdsvis B8 og Into the Breach, hvorfor holdet nu har en score på 1-2.
Lørdag bliver den tredje dag i RMR-turneringen skudt i gang, hvori Virtus.pro står overfor eliminering, når de møder MOUZ, som desuden var semifinalister til den sidste major.
Det tabende hold i dette opgør står helt uden chancer for at komme til majoren i Paris, da holdet vil blive elimineret med 1-3, ligesom taberne ikke kan kvalificere sig gennem Last Chance-stadiet.
n0rb3r7 spillede seneste med holdet under Outsiders-banneret, hvor han sammen Jame og kompagni vandt majoren i Rio de Janeiro for næsen af Heroic.
Virtus.pro stiller op med følgende hold nu:
-
Jame
-
FL1T
-
Qikert
-
Fame
-
n0rb3r7
Kampen mellem Virtus.pro og MOUZ spilles klokken 14:45 lørdag eftermiddag.