
Polske legender lukker deres organisation
De fans, som har fulgt med siden CS:GO's begyndelse, er uden tvivl bekendte med NEO og TaZ, som er mest kendt for deres tid under Virtus.pro.
Et par år efter, at de to spillere blev fortid hos Virtus.pro, fandt de tilbage sammen i maj 2020, da de etablerede HONOROS, men nu lukker organisationen
Det meddelte TaZ onsdag formiddag på Twitter.
Vi lukker HONORIS-organisationen. Dette afslutter en vis fase i mit liv, men der vil stadig være tid til en opsummering, skriver TaZ på Twitter.
Selvom det ikke altid gik som forventet, så kigger TaZ stolt tilbage på det, de har udrettet, da han ved, at alle omkring organisationen altid gav sit bedste.
Til spillerne og trænerne; tak for at prøve at spille med veteranerne og for at stole på processen. Det var ikke altid, hvad vi forventede, men jeg ved, at hver af jer gjorde jeres bedste, og jeg troede på jer med alt mit hjerte. Vi var meget tæt på nogle vilde turneringer, men sådan er livet. Jeg tror, at vi vil høre om mere end én af jer i fremtiden, fordi I alle besidder en særlig talent for dette spil.
Muligvis kan det godt være, man glemmer, at NEO er en del af HONORIS, da han ikke spiller på serveren sammen med TaZ og resten af holdet.
Men det gør TaZ i hvert fald ikke, da han takker sin mangeårige ven og understreger, at han er stolt over, hvad de har opnået ved at give den yngre generation af spillere en chance.
Sidst men ikke mindst; tak, Filip (NEO, red). Denne gang mislykkedes vi med at opnå vores mål, men jeg værdsætter, at vi gav chancen til os selv og til den yngre generation af spillere. Vi prøvede at lave et projekt på vores præmisser, og jeg synes, vi har meget at være stolte af.
I løbet af karrieren har TaZ og NEO vundet én major, mens de ligeledes tabte den historiske finale til Astralis i ELEAGUE Major Atlanta 2017.