SLUT: Sashi og Flames kan rykke ned

POWER Ligaen bliver næsten spillet færdig mandag aften.

Mandag aften ruller POWER Ligaen igen over skærmen, og her er der meget på spil for flere mandskaber.

Således bliver top 4 nemlig afgjort, hvorfor vi efter dagens kampe kender de hold, der er klar til slutspillet.

Det er dog ikke sikkert, at vi kender nedrykkeren, da Flames Ascent har en kamp på programmet imod Tricked tirsdag, men derudover bliver alle andre opgør spillet mandag aften.

Dust2.dk er på pletten og følger alle kampene i løbet af aftenen. Ønsker du at følge med i disse, skal du derfor blot læse denne live-nyhed.

De vigtigste links kan findes herunder:

Sådan sender Dust2tv mandag aften:

18:00 - Danmark Prosapia Esport vs. Danmark Sashi Esport
19:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Prosapia Esport
20:00 - Danmark Atlantic vs. Danmark Prosapia Esport
21:00 - Danmark Sashi Esport vs. Danmark Atlantic

Slut: Tak for i aften ◴22:16

Dust2.dk vil gerne sige mange tak for at følge med i aftenens live-dækning af POWER Ligaen, hvor en hel del blev afgjort.

Vi ved nu, at blot to hold kan rykke ned, vi kender de fire hold i slutspillet, og vi kender de hold, der må 'nøjes' med overlevelse.

Alt dette kan du se i stillingen herunder:

Sashi og Flames kan rykke ned ◴22:14

Sashi og Flames Ascent kan rykke ned.

Det står klart, efter Atlantic netop har besejret Sashi, hvorfor Prosapia overlever og skal have endnu en sæson i POWER Ligaen.

Stillingen er dog ikke afgjort fuldstændig endnu, da der tirsdag venter et utrolig spændende opgør, når Tricked tager imod Flames Ascent.

Skulle Flames Ascent gå hen og vinde det opgør, vil det nemlig betyde, at Sashi skal en tur i 1. division, mens Flames skal i relegation. Bliver flammerne pustet ud vil det være lige omvendt.

Totalt spænding i bunddrama ◴21:59

Det er totalt tæt mellem Sashi og Atlantic i skrivende stund.

Der står således 11-10 til Atlantic, og Sashi skal derfor til at skrue op for niveauet, hvis de ikke skal risikere at rykke ned.

Samtidig har CEPTER netop slået Tricked 16-13.

Tre hold kan ende i relegation ◴21:39

Tre hold kan ende i relegation. Både Prosapia, Sashi og Flames Ascent kan nemlig ikke se sig sikre på deres position.

Hvis Sashi går hen og vinder, er det Prosapia, som ender i relegation, mens Flames Ascent rykker direkte ned.

Skulle Sashi dog tabe, overlever Prosapia, mens Sashi både kan ramme relegation, men de kan også rykke direkte ned. Det sker dog kun, hvis Flames Ascent slår Tricked tirsdag, da flammerne så vil være bedre indbyrdes.

Nu skal aftenen afgøres ◴21:22

Aftenen bliver afgjort nu, når de sidste to kampe skal spilles.

Det ene opgør er endnu ikke sat i gang, og det er mellem Sashi og Atlantic i en kamp, der kan være afgørende for begge mandskaber.

Atlantic kæmper for at undgå relegation, mens Sashi gør det samme. Skulle Sashi dog tabe kan det ende helt galt for n1Xen og kompagni, som kan rykke ned, hvis Flames Ascent vinder tirsdag.

Det andet opgør er mellem CEPTER og Tricked. Begge hold er videre til slutspillet, og det er derfor en styrkeprøve, inden det går løs i playoffs. I skrivende stund fører Tricked 7-5.

Vanvittig spænding til det sidste ◴21:13

Vanvittig spænding.

Sådan kan de seneste to kampe nemt beskrives. Der var nemlig spænding til det sidste, da MASONIC mødte Flames Ascent, og Atlantic mødte Prosapia.

I førstnævnte opgør blev det nemlig spændende til sidst, da Flames kæmpede sig tilbage, men lige lidt hjalp det, da MASONIC lukkede kampen 16-13.

Også opgøret mellem Atlantic og Prosapia var spændende, da det måtte ud på alle 30 runder. Til sidst var det dog Atlantic, som tog sejren, og det sætter bundstriden i en spændende situation.

Skulle Sashi nemlig slå Atlantic i aftenens sidste opgør, så ender tre hold med 15 point, og der vil så være ét af de mandskaber, der ender som sorteper og skal i relegation.

Fortsat utrolig tæt ◴20:56

Det er fortsat utrolig tæt mellem Atlantic og Prosapia. Begge hold har fået runder siden sidst, men nu er det Atlantic, som er i front med 11-9.

Samtidig er Flames Ascent kommet tilbage og er nu blot bagud 10-12 mod MASONIC.

Meget tæt i vigtigt opgør ◴20:43

I opgøret mellem Atlantic og Prosapia er alt meget tæt lige nu. Atlantic befinder sig på CT-siden af Ancient, og JBOEN og kompagni har netop bragt sig på 6-6 efter at have været bagud.

I det andet opgør er det stik modsat, da MASONIC virkelig har fået krammet på Flames Ascent, som er bagud 5-10.

TOP 4 ER AFGJORT ◴20:16

Top 4 er afgjort.

CEPTER BITSKINS har nemlig netop slået Prosapia, hvorfor CEPTER er sikret en plads i slutspillet.

Ryxxo og kompagni har nemlig 21 point, mens Prosapia har seks point færre med blot én kamp igen, hvorfor CEPTER altså er videre.

Det var dog tæt, og opgøret skulle ud i overtid, inden CEPTER tog sejren med 19-16.

I det andet overtidsopgør var det også vildt tæt, da Flames Ascent her besejrede Sashi med 19-16.

Nu gælder det opgør mellem Flames Ascent og MASONIC samt kampen mellem Atlantic og Prosapia.

Totalt jævnbyrdigt ◴20:07

Der er dømt overtid i begge opgør i POWER Ligaen.

Sashi og Flames Ascent er længst henne, da der står 18-16 til Flames i øjeblikket, mens der står 16-15 til CEPTER mod Prosapia.

Totalt jævnbyrdigt ◴19:56

Det er totalt jævnbyrdigt i POWER Ligaen lige nu, hvor holdene kæmper til det sidste.

I skrivende stund er det faktisk så tæt, at der står 15-15 mellem Sashi og Flames Ascent, mens der står 14-14 mellem Prosapia og CEPTER.

Utrolig tætte kampe i Ligaen ◴19:25

Det ser utrolig tæt ud i Ligaen lige i øjeblikket, hvor der er to sekspointskampe i gang.

I skrivende stund står der 7-6 til Flames Ascent mod Sashi, mens også Prosapia har en snæver føring mod CEPTER. Her står der 7-5 lige nu.

Nu gælder det to kampe mere ◴19:00

Mens aftenens to første kampe er blevet spillet færdig, så er det tid til to kampe yderligere klokken 19:00.

Sashi skal nemlig i kamp igen, når der er bundbrag mod Flames Ascent. Det er et vaskeægte sekspointsopgør, der er tale om, når nedrykningskampen måske bliver afgjort.

I det andet opgør er der også tale om et vaskeægte sekspointsopgør, når CEPTER møder Prosapia. Her er der tale om to hold, der kæmper om slutspilsbilletter, og det bliver derfor spændende at følge med i.

** To gange 16-8-sejre ◴18:52**

Så er mandagens første to opgør afsluttet, og her blev det til sejre af samme størrelse.

Både Sashi og MASONIC vandt nemlig 16-8, og det hele blev derfor lidt mere spændende efter kampen.

Bundstriden er nemlig helt tæt nu med både Sashi og Atlantic på 12 point efter 12 kampe, mens Prosapia ligger lige over dem med 15 point.

Solide føringer ved pausen ◴18:35

Ved pausen i de to igangværende kampe er der solide føringer til holdene.

Sashi fører 10-5 mod Prosapia, mens MASONIC har bragt sig i front 11-4 mod Atlantic. Det ser derfor ud til at blive to meget ensidige opgør, aftenen starter ud med.

Frøslev redder runden ◴18:20

Frøslev reddede runden for Sashi, da det så sortest ud.

Mandskabet stod i en 3v5-situation, men Frøslev formåede at vende den, da han fik fire kills og lukkede A site på Overpass fuldstændig ned.

Acet kunne også have været hans, men t0PZ skød sin holdkammerat i ryggen, hvilket altså kostede Frøslev acet.

I det andet opgør mellem MASONIC og Atlantic er der ligeledes skabt en stor føring fra start, da MASONIC fører hele 8-2.

Flot start fra Sashi ◴18:09

Sashi spiller for at undgå relegation eller potentielt set direkte nedrykning mandag, og det er startet godt ud for mandskabet.

I kampen mod Prosapia, der kæmper for at nå slutspillet, er n1Xen og kompagni nemlig kommet i front 5-0. Kampen kan følges på streamen.

Velkommen til aftenens dækning ◴18:00

Mandag aften går det løs i POWER Ligaen, når stort set alle de resterende kampe bliver spillet. Blot ét opgør må vente til tirsdag, men derudover skal de resterende afgøres.

Det betyder også, at det er mandag aften, top 4 bliver afgjort.

Sådan ser stillingen ud inden aftenens kampe.

#1(Med 0 svar)
14. marts 2023 kl. 07:19
Butler
Kom så Flames!!!
Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.