I aften skal top 4 afgøres

Alle opgør på nær ét bliver spillet mandag aften, hvorfor top 4 bliver afgjort.

Næstsidste spilledag i POWER Ligaen er over os, hvor alle opgør på nær ét bliver spillet mandag aften.

Det er opgøret mellem Tricked og Flames Ascent, som må vente med at blive spillet til tirsdag, men det betyder ikke, at kampene mandag er ligegyldige.

Når aftenen er ovre kender vi nemlig de fire mandskaber, som rammer top 4 og dermed booker en billet i slutspillet, mens det også er sandsynligt, at bundstriden bliver afgjort.

Vigtige point at spille om

Størstedelen af mandskaberne i POWER Ligaen spiller deres kampe færdige mandag aften, og det handler derfor om at få skrabet så mange point sammen så muligt.

Et af de hold, der især har meget at spille for mandag er Prosapia, som inden kampene ligger nummer fem med blot tre point op til slutspilspladserne.

Equips mandskab har tre kampe på programmet mandag, og de bliver alle vist på Dust2tv. Først venter Sashi, inden der er dømt sekspointsopgør mod CEPTER BITSKINS og Atlantic, der også kæmper om slutspilspladser.

Aftenen slutter med et andet sekspointsopgør mellem Atlantic og Sashi, hvor en sejr kan afgøre, hvilket af holdene, der skal i relegation, og hvilket der kan sikre endnu en sæson i POWER Ligaen.

Ønsker du at følge med i aftenens opgør, så sidder vi på pletten fra klokken 18:00, hvor vi har en live-nyhed klar med løbende opdateringer fra kampene.

Sådan sender Dust2tv mandag:

18:00 - Danmark Prosapia Esport vs. Danmark Sashi Esport
19:00 - Danmark CEPTER BITSKINS vs. Danmark Prosapia Esport
20:00 - Danmark Atlantic vs. Danmark Prosapia Esport
21:00 - Danmark Sashi Esport vs. Danmark Atlantic

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.