Ansøgning til POWER Ligaen åbner
23D : 05T : 12M : 20S
Tauson er at finde til Gamebox Festival.

Gamebox inviterer POWER Liga-vindere

MASONIC bliver det andet inviterede hold til Gamebox Invitational.

Det tegner godt for Gamebox Festival, der nu har de to finalister fra POWER Ligaens sæson 21 på deltagerlisten.

Turneringsarrangøren har netop offentliggjort deres anden ud af fire inviterede hold til Gamebox Invitational, festivalens CS:GO-turnering, og det drejer sig om back-to-back POWER Liga-vinderne fra MASONIC.

De slutter sig til Astralis Talent, der skal forsøge at forsvare deres titel som vindere af Gamebox Invitational 2022.

Festivalen løber af stablen den 26.-28. maj i MCH Messecenter Herning, og CS:GO-turneringen har en præmiepulje på 50.000 kroner.

Gamebox Invitational kommer til at have otte hold på deltagerlisten, hvoraf fire af dem modtager en invitation fra turneringsarrangøren, mens de resterende fire hold kvalificerer sig til selve LAN'et.

Der bliver også afholdt en Gamebox Open turnering med 15.000 kroner i præmiepulje.

Udover det kommer der til at være masser af andre aktiviteter, hvor bl.a. spillere fra Astralis dukker op til "meet'n'greet".

En 3-dagesbillet som deltager til LAN'et koster 650 kroner, mens en normal 3-dagesbillet til eventet koster 200 kroner for alle over 12 år.

Billetter kan købes her.

Snakker de vrøvl på internettet? Har de behov for dit indspark? Login eller opret en bruger for at kunne kommentere.